onsdag den 26. september 2012

Studiedag

Det kan undre mig hver gang vi starter nyt modul, at der er så stor forskel på hvor meget vi skal læse til de forskellige undervisningsgange. I dag lå det lidt på middel så jeg kom igennem det jeg havde planlagt.

Jeg var mega tidligt oppe i forhold til, at jeg faktisk havde fri så jeg kunne sove længe. Jeg havde en tid hos sygeplejersken kl 8.15 så jeg var ude af døren lidt i 8 så jeg ikke behøvede komme pustende ind af døren :D Jeg synes faktisk selv jeg var lidt sej til at få taget de blodprøver jeg skulle og få minutter efter jeg var gået ind, var jeg på vej ud igen. Skønt! Har kun et lille blåt mærke ved siden af stikmærket, men det fik jeg også sidste gang jeg fik taget en blodprøve. Nu er det så bare at vente på et resultat.

I morgen har jeg undervisning om formiddagen og så går turen ellers ned til mine forældre. Weekenden kommer til at bestå af en masse veninde tid med nogle forskellige tøser, en del håndbold sammen med min far og så enten arbejde eller shopping med min mor på lørdag. Det kan kun blive en god weekend :P

Jeg håber i har det godt :)

tirsdag den 25. september 2012

Sygdom, opgaveskrivning og voice koncert

Ja titlen på indlægget er ret dækkende for den sidste uges tid af mit liv.

Jeg kom desværre et par dage bagud med min del af opgaven fordi min krop pludselig syntes at den forkølelse jeg har slæbt rundt på hele sommeren skulle sættes et par niveauer op således at jeg kunne lave absolut ingenting - skøønt!
Da jeg lige inden jeg blev syg havde sagt ja til ekstra timer på arbejdet i weekenden var der heller ikke tid til opgaven der. Heldigvis har jeg en rigtig god studiegruppe så vi fik lige ordnet det sidste i går og i formiddags så nu er den faktisk klar til aflevering.

I går blev en ret lang dag, meen absolut en god dag! Vi var 4 piger fra studiet der tog til voice koncert i tivoli i mega regnvejr, men nøjs hvor er jeg glad for at jeg tog med. Vi rystede hele vejen hjem i toget, men jeg fortryder ikke et øjeblik af dagen :D Musikken, stemningen, alt var bare rigtig godt - bortset fra de mange reklamer :D
Vi fordelte os hos to af os og holdt sleepover så var vi lige klar til at ordne det sidste gruppe arbejde over skype, rigtig smart. Især fordi vi var 2 hos mig som næsten ikke kunne gå i formiddags :D Kroppen var simpelthen så træt efter i går så vi ikke kunne andet end at ligge i sengen hehe

Nu står dagen på mere afslapning, måske lidt læsning og oprydning.
Heldigvis har jeg studiedag i morgen så jeg kan læse til torsdag der. Derudover skal jeg til læge og have taget en blodprøve så vi kan finde ud af hvorfor jeg har været syg de sidste mange måneder.

Jeg håber i er mere friske end jeg er!!

onsdag den 19. september 2012

Okey det er måske ikke helt så idyllisk når det er småkoldt, men så er det jo godt et eller andet mennesker har opfundet brændeovnen og mine forældre har 2 af disse til at varme huset op.

Det blev kun til knap to dage hos mig selv før jeg igen vendte tilbage til mine forældre. Jeg havde nemlig mulighed for at køre med min søde studieveninde og da vi alligevel skal lave en opgave hjemme og have vejledning over nettet besluttede jeg mig for at lave opgaven her.

Vi kørte altså ned i går og det var faktisk ret heldigt da min søster havde en kammerat på besøg, som spiste med. En halv tosset samtale om film og biografer og hvad der ellers hører med endte med at vi tog i biografen og så ED og det var da absolut ikke spild af tid :D Den var sjov! Og på vej hjem fik vi så en lille snak om livet und so weiter - mega hyggeligt!

I dag står den på opgave og træning - masser af træning for jeg er laaangt bagud :s I gang i gang!

Jeg håber i får en god dag:)

søndag den 16. september 2012

Kanon Weeeeekkeeenndd !!

Mhh computeren kom ikke med til Lolland hos mine forældre oooggg jeg synes ikke rigtig jeg har siddet stille længe nok til at overveje et blogindlæg MEN jeg har til gengæld sparet en masse fortælling sammen ;D

Fredag blev en perfekt afslutning på en ret god uge. Jeg havde den bedste undervisning vi overhovedet har haft på dette modul (der har ikke været den store konkurrence om denne titel da resten af undervisningen mildt sagt har været røv kedelig!). Men fredagens jura undervisning fløj bare afsted og inden man fik set sig om havde vi fri og så gik turen ellers mod Næstved, hvor en sød studieveninde (det hedder det nok overhovedet ikke, men det er ikke til at tage fejl af så jeg bruger det alligevel) holdt og ventede på mig og Maria. vores veninde der har nemlig været så fantastisk at finde sig en kæreste der bor lige mellem mine og Marias forældre (der er tale om ret mange kilometer imellem disse - pointen er at vi alle 3 skal i samme retning) og denne kæreste har købt pigebarnet en bil således at hun kan komme ned og besøge ham hver weekend. Det var så en ret lang forklaring på at vi kørte med hende fra Næstved fordi gerne ville have selskab og vi bare gerne ville slippe for tog :p Nå men da jeg kom hjem til mine forældre havde de tændt op i brændeovnen og det var da bare skønt efter den fryseuge jeg havde haft! Aftenen blev brugt med familien på sofaen og det var bare rigtig dejligt bare at dovne og grine af min mor og søster og de tossede ting de havde fundet på (og bare havde fået gjort med uvilje i løbet af ugen)

Lørdag gik mest med arbejde, som heldigvis også bare fløj afsted. Jeg blev udsat for en nyt folkefærd nemlig folk der løber marathon og de er da bare for vilde! Hold nu op altså. Jeg har aldrig tænkt over det før fordi det der med at løbe ikke siger mig en dyt, MEN hold nu op hvor ville jeg gerne være så sej altså! Nogle løb de dersens 41 km (ca jeg kan ikke huske det præcis og er tydeligvis for doven til lige at tjekke på google) på bare et par timer og de så helt afslappede ud bagefter :o Jeg hørte også om en dame med sklerose, som løber en marathon hver dag. Hun bruger åbenbart 5 timer hver dag hvilket jeg synes var liiidt slow når nu hun løber hver dag, men en anden løber forklarede mig at det er fordi hun gør det hver dag at hendes krop ikke kan gøre det så hurtigt - hun løber altså for tit.
Nå men lørdag aften blev brugt på spisning og hygge hos min mors kusine og noget af hendes familie. Absolut ingen kedelig aften :D

Søndag! Endnu en dejlig dag til samlingen. Mine forældre og deres yndlings barn (gæt hvem) tog til frugtfestival. Fantastisk oplevelse for frugtbørn som mig. Det er godt nok mest æbler og pærer men man må smage på det hele og det er jo fantastisk!! Derudover var der også honning og øl og ALT MULIGT mærkeligt. Det var rigtig hyggeligt og så fik vi selvfølgelig købt en del med hjem også.
Eftermiddagen gik med lidt afslapning hvorefter jeg tog med min far til Maribo for at se TSØ spille håndbold. Ikke verdens mest spændende kamp eftersom de var foran med 7 mål ved pausen, men hyggeligt som altid og så giver det altså bare et kick når de spiller så godt sammen, som de gjorde i dag. Super fedt.
Min far var så sød at køre mig og Maria tilbage til Roskilde så vi er klar til undervisning i morgen så nu sidder jeg bare og ser Ravens-Eagles spille (NFL hvis nogen skulle være i tvivl)


Hold da op det blev et langt indlæg - gad vide om der er nogen der læser det hele ??

Jeg håber jeres weekend har været lige så dejlig som min !!

torsdag den 13. september 2012

Smilende onsdag!! eller torsdag:D

Når undervisning og studiedage er blandet sammen kan jeg slet ikke finde ud af dagene. Jeg tror det hænger sammen med at jeg hele tiden tænker på de næste dage og uger at jeg aldrig har tid til at nyde de enkelte dage. I dage blev jeg dog "tvunget" til at stoppe op og bare nyde dagen :) Bedste veninden har fødselsdag og hun havde for laang tid siden fået et gavekort til frokost spisning på Jensen's Bøfhus og for næsten lige så længe siden besluttede hun at vi skulle bruge det i dag :D - sådan er hun nemlig bare.
Det blev en rigtig god dag med shopping i gågaden, hyggelig frokost og så liige lidt mere shopping :D Det skal lige nævnes at vores nye skole, som er nok så smart også er ret så kold så vi fryser helt vildt når vi har undervisning og så kan man altså ikke koncentrere sig ordenligt! Jeg ved godt jeg i forvejen er frygtelig på det punkt og jeg kan fryse når det er 40 grader, men der er altså mange der siger det så der må være noget om det :D Anyway det var altså grunden til at vi skulle shoppe i dag. Vi manglede begge bluser der var tykke nok til at vi kan holde ud at være i skole!
Det var i hvert fald det værd og vandre frem og tilbage og ind og ud af en masse butikker - selvom jeg normalt slet ikke er til det der shopping hvor man skal prøve 1000 forskellige ting. Hurra for online shopping:D
Resten af dagen gik med jura læsning til i morgen. Nu skal jeg bare have pakket de ting jeg skal have med i weekenden og så er jeg ellers klar til at hoppe i seng :)

Jeg håber i har haft en god dag derude!

onsdag den 12. september 2012

Fredelig onsdag


Okey så det der med at lave et indlæg hver dag gik ret hurtigt i vasken, men det var mest fordi jeg havde studiedag i går og så er der bare sjældent noget specielt at fortælle. Dagen gik ganske enkelt med at læse, læse og læse og så gik der lige et par timer med træning und so was..
I dag var der til gengæld nogen der synes vi skulle have undervisning det meste af dagen. Min hjerne var total død efter de første 3 timer så da jeg endelig kom hjem var det nærmest umulig for mig at holde mig vågen så der forsvandt lige 2 timer af eftermiddagen. Heldigvis har jeg studiedag igen i morgen så jeg behøvede ikke læse så meget i dag, men hele sovemønstret bliver fucked når man sover om eftermiddagen...

Ikke de bedste dage, meen jeg håber og satser på at i morgen bliver lidt bedre for der har min bedste veninde fødselsdag så hun giver frokost og så skal vi kigge på lidt tøj (man mangler ikke undskyldninger for at købe nyt tøj når skolen har samme temperatur som en iglo og vi stort set hele dagen sidder og ryster af kulde - jeg jagter tykke trøjer i morgen!!)

Godnat derude :)

mandag den 10. september 2012

New start.

Alle gamle indlæg er slettet og jeg starter forfra i håbet om at jeg bliver bedre til at blogge hver dag og for at lægge indholdet i de indlæg bag mig.

Jeg tænker at min nye start skal indeholde den her fantastiske sang, som gør mig helt glad i låget

Min mandag har været rigtig god og jeg gør alt for at resten af ugen fortsætter i dette spor.

jeg håber i har haft en god dag derude!!