Bachelor og endnu en flytning

Det er evigheder siden mit sidste indlæg så jeg tænkte jeg lige ville læse det for at komme i tanke om hvor jeg egentlig stod på det tidspunkt. Der er sket rigtig mange ting siden og alligevel er følelserne stadig det samme. .Bare suk!

Jeg er flyttet fra sommerhuset, det gik bare ikke og til sidst endte jeg med at være hos mine forældre og pendle når jeg skulle mødes med gruppen. Nu er jeg flyttet i en ny lejlighed tættere på familie og venner og så må jeg pendle den sidste del af uddannelsen. Det gode er at jeg er begyndt på bacheloropgaven og vi derfor ikke skal mødes hver dag.
At flytte i en rigtig lejlighed når man tidligere har boet på kollegieværelse med 20kvm er en kæmpe omvæltning! Jeg har et rigtigt køkken nu, to stuer som hænger sammen og et soveværelse, hvor jeg rent faktisk kan gå ind og lukke døren. Det er så fantastisk altså. Det er også en smule mærkeligt og det hele er gået ekstremt hurtigt.
Mine ting skulle bare ud af sommerhuset så hurtigt som muligt, samtidig med at jeg skulle ud og have fat i nye møbler fordi jeg af logiske grunde aldrig har haft en stue før.
Heldigvis har jeg nogle gode venner og en fantastisk familie, der har hjulpet mig med alt flytteriet og udpakningen. Uden dem havde jeg virkelig ikke siddet i mine nye sofaer og slappet af lige nu,

Ved siden af har jeg stadig mig opgave og den har for mit vedkommende stået ret stille (godt jeg ikke skriver alene). Målet er at jeg de næste dage får gået i dybden med de delopgaver jeg har og så skal jeg i weekenden forkæles med mine to bedste veninder, som begge skal se lejligheden for første gang. jeg er faktisk lidt spændt på at høre hvad de siger til den, De har begge kommet med ideer og inputs undervejs, men uden at have set den og uden at have set det endelige resultat.

På det følelsesmæssige plan er alting stadig meget forvirrende også påvirket af presset fra flytningen og opgaven. Delvist var det nok grunden til at jeg knækkede sammen og begyndte at græde ud over min kammerat S, der hjalp under flytningen. Vi havde været oppe og hente mine ting sammen med en anden kammerat M og om aftenen endte vi hos drengenes fodboldtræner, hvor vi fik en del af drikke. Da vi kørte hjem syntes M han skulle kommentere på at S nok ikke skulle køre mig hjem alene for det ville hans kæreste vidst ikke synes om, fordi vi tidligere har været sammen før han fik en kæreste. Det føles som en evighed siden og alligevel får vi det stadig kastet i hovedet hver gang vi er i nærheden af hinanden. Da vi havde sat M af blev jeg bare så møg ked af det, for jeg savner sgu S. Han var min bedste ven og jeg har aldrig haft et venskab med en dreng på den måde før. Vi er slet ikke interesseret i hinanden mere, som vi var dengang, men vi snakkede om at det var pisse ærgerligt at andre folk ikke fattede det. Jeg mangler bare den der dumme dreng, som fik mig til at smile når jeg syntes alting var latterligt og som sov mens jeg så titanic. Jeg har ikke nødvendigvis lyst til at have en kæreste (selvfølgelig har jeg det, men ikke for enhver pris), men jeg har lyst til at have en ven, som jeg kan hygge med uden at det betyder alt muligt sådan som jeg havde med S.
Det viser sig også, at han stadig ved præcis hvad han skal sige og gøre for at jeg kommer til ro igen. Øv for andre folks jalousi og manglende forståelse altså.

Som altid roder tankerne rundt i hovedet på mig. I morgen står den på transkription så nu er det sengetid for mit vedkommende.

To old for this shit..

På flere områder at mit liv har de sidste par dage vist mig, at jeg har brug for et break og en ny retning i mit liv.

Ikke fordi mit liv ikke er godt som det er, men det er ikke optimalt og jeg er ikke glad, som jeg burde være.

Hele weekenden blev brugt på arrangementer - druk arrangementer, men for mit vedkommende uden druk, fordi jeg afsluttede en penicillin kur i fredags og alkohol og penicillin don't mix!
Det blev en møg god weekend med fantastisk selskab, en masse grin og alt alt for lidt søvn.

Mandag morgen lagde jeg hårdt ud med at køre hjemmefra 5.45, fordi min far skulle i lufthavnen. Den manglende søvn fuckede min døgnrytme fuldstændig og jeg var stort set i koma hele mandag. I dag har den stået på eksamens forberedelse med gruppen, i morgen forberedelse alene og torsdag venter min første gruppeeksamen, hvor vores projektdesign til BA'en forhåbentlig bliver godkendt og får en masse ros.

Lad mig spole frem til pointen med indlægget. Mine evige dårlige beslutninger, som kommer tilbage og bider mig i røven når først jeg begynder at slappe af. I forhold til mit kærlighedsliv har jeg aldrig været kendt for at tage kloge beslutninger og her er jeg igen, fuldstændig samme sted som får et år siden rent følelsesmæssigt - jeg længes efter en, der umiddelbart hverken er tilgængelig eller interesseret nok.
Samtidig troede jeg, at jeg var fuldstændig ovenpå i forhold til et nyt venskab, men nej det går åbenbart heller ikke i den retning jeg havde forventet.

Vi startede Bachelor skrivning om kort tid og jeg skal være ovenpå, hvis jeg har noget ønske om at få en god karakter. Jeg ved at jeg lader mit privatliv og min hverdag influere hinanden, men derfor tror og håber jeg også, at jeg kan fokusere på opgaven i højere grad hvis jeg får styr på alt det andet rod.

- Og så spørger folk altid hvorfor jeg er single - bitch please - de skulle have bare en enkelt uge i mine sko og se hvordan min forhold og venskaber konstant forandrer sig.

Masser SUK herfra...

What a difference a day makes

Undskyld stilheden, men der følger en rigtig god forklaring!

For præcis to uger siden havde jeg en rengørings dag på kollegiet og samme dag havde jeg mulighed for at besøge vores massør og lige blive sat på plads. Under behandlingen pjatter vi lidt med at han mangler en ung pige i huset og min husleje og udgifter er ekstremt høje og at det derfor ville give rigtig god mening, hvis jeg flyttede ind hos ham - altså lejede et værelse og jeg så holdt huset når han ikke var der. Vi snakkede og snakkede om det og blev begge mere og mere tændte på ideen. Det blev dermed en aftale og jeg kørte derfra mange timer senere med et kæmpe smil på læberne.
Det er en kæmpe beslutning og det bliver bare noget helt nyt for mit vedkommende. Jeg skal bo sammen med en, som ikke er min familie. Jeg er spændt og glæder mig helt vildt. Derudover kan jeg jo så få behandling meget oftere og ganske gratis :p

Den store beslutning bragte ikke kun glæde med sig, men også en masse ting der skulle ordnes, planlægges og meldes fra. Hold op hvor er det bøvlet at flytte! I sidste uge brugte jeg 2 dage på at pakke alle mine ting og skille møblerne ad og så en dag på at flytte tingene og pakke de ting ud, der skulle med mig. mit nye værelse er mindre, men til gengæld har jeg så stue og køkken til fri afbenyttelse. Et hurtigt kig i kalenderen afslører at jeg har huset for mig selv det meste af september måned. Hurra!

I morgen står den på kæmpe rengøring på kollegiet og onsdag flytter jeg ind for alvor så jeg kan starte i skole torsdag morgen. Det sidste halve år af studiet starter med 2 hårde dage efterfulgt af en lang arbejdsdag lørdag og så en heldags tur til Jylland for at kigge på hest. Mit liv er så fuldt booket for tiden at jeg knap nok har tid til at se mine nærmeste veninder. Hurra for at man kan kommunikere lidt over telefonen og på den måde følge lidt med i deres liv. Jeg glæder mig til at starte i skole, men mest fordi det giver stabilitet og struktur og med min nye sambo håber jeg på flere hyggelige hjemme weekender, hvor jeg ikke behøver køre ned til familien og vennerne hele tiden - tja det bliver måske ikke lige i nærmeste fremtid, men man har vel lov at håbe..

Well væggeuret ringer tidligt i morgen så inden længe er det godnat til mig..

Jeg håber i stadig hænger sammen og at i har mere tid til jer selv end jeg har

Too much pressure

Eller måske ikke. Jeg ved det ikke rigtig. Min krop sagde fra på arbejdet i dag og jeg måtte ringe til mine forældre og få dem til at hente mig og bilen.
I gymnasietiden led jeg meget af kvalme især om morgenen, men jeg lærte at arbejde med det og tog ofte i skole, selvom jeg havde det dårligt. De fleste ville nok tro jeg led af bulimi eller hvad ved jeg og mine forældre har også været bekymrede, men de har alligevel vidst at det ikke var det.
I dag havde jeg lang, lang kø (det havde vi allesammen), da min krop pludselig syntes at kvalme og utilpashed var det rette indslag at komme med. Jeg havde det møg varmt, fik koldsved og var overbevist om at jeg ville kaste op hvis jeg ikke strammede lidt op. Jeg havde ikke noget valg, arbejdede bare igennem, men da køen var væk måtte jeg ud og kaste op. Jeg hader det, det er et nederlag og jeg får det på ingen måde bedre bagefter, men jeg var i stand til at arbejde lidt længere og få ringet til chefen, som sendte mig hjem med det samme. Selvom hun ikke kender min fortid, ved hun at jeg ikke bare ville pjatte for at få fri. Jeg tager mange ekstra vagter og nu har jeg overvejet om det måske er derfor. Suk. Hvis det her er en form for  stress måtte den godt have ventet en uge med at bryde ud. Denne uge er travl, men næste uge er meget bedre. Højsæsonen slutter og inden længe er det tilbage til skolen.

Det ærger mig at dagen blev sådan når i går var så fantastisk. Jeg hyggede med min mor, fik lidt aftensmad og tog så ud til min veninde på hendes arbejde, hvor vi spiste is, bare fordi det var så varmt igen igen. Bagefter var jeg en tur på stranden med min søde fyr, som ser alt for sjældent. Åh hvor jeg savner ham, især når jeg så har ham. Jeg kan slet ikke give slip og derfor kom jeg også alt for sent hjem. Men for pokker, man er vel ung og dum (især dum). Nå men på trods af at vi tog på stranden fik vi aldrig badet, jeg kom til gengæld hjem med et utal af myggestik. Hurra!
Det er helt ligesom sidste år. Det er svært at finde tid sammen, men når vi endelig er sammen er det bare helt fantastisk. I år er det bare meget sværere at finde tid til hinanden fordi vi begge har så travlt og vi lever så forskellige liv. Men jeg ville stadig ikke bytte for noget andet. Jeg suger så meget glæde ud af vores tid sammen som muligt. Det er måske svært at forstå, men jeg står et sted hvor selv 5 gode minutter tænder en lille gnist og skaber en sky jeg kan svæve på resten af dagen. Det er fantastisk og utroligt, men hvor ville jeg dog ønske, at det var mere end det..

I morgen venter endnu en lang arbejdsdag og jeg håber virkelig min krop gider være med til det, for jeg har det lidt skidt med at lade de andre piger slæbe hele læsset, fordi jeg er syg. Jeg hviler og lader kroppen hele og alt det og så håber jeg på det bedste for i morgen.

De små ting vi tager for givet

Siden jeg kom hjem fra ferie har jeg nærmest ligget vandret med arbejde og det der de kalder et socialt liv.

I denne uge er resten af familien taget til Italien, så jeg passer farmen og har dermed hele huset for mig selv. Det er super skønt, men også mærkeligt og hold op hvor er der mange ting jeg skal huske. Det er ikke ligesom hos mig selv, det er helt sikkert.

Min fantastiske farmor havde fødselsdag og på trods af at der ikke var andre, der kunne komme, syntes hun at jeg skulle komme forbi og så fik jeg selvfølgelig lov til at vælge hvad vi skulle have at spise (på trods af at det var hendes fødselsdag). Selvom jeg havde været på arbejde hele dagen, nød jeg at tilbringe en hel aften med min farmor og farfar. Fantastiske mennesker, der begge er fyldt med gode historier om nutid og fortid. Jeg tog derfra fyldt med glæde og overskud, men samtidig også en følelse af at jeg tilbringer al for lidt tid med de to. Som barn voksede jeg op på samme vej, som de stadig bor på og har derfor været rigtig meget hos dem i hverdagene når jeg kedede mig og i ferierne når de tog os med i sommerhus.
Jeg vil helt sikkert til at tilbringe mere tid sammen med dem, jeg vil ikke sidde om nogle år og fortryde, at jeg ikke så dem oftere, både de og jeg fortjener bedre.

Arbejde og aftaler med pigerne og familien tager meget af min tid, men jeg havde alligevel en eftermiddag fri den ene dag, hvor min søde fyr kiggede forbi. Han har aldrig været indenfor hos mine forældre før og det var vildt intimt at lukke ham ind på den måde og lade ham se mit gamle værelse osv. Det var rigtig mærkeligt, men for pokker hvor var det dejligt at have ham for mig selv en hel aften. Jeg håber han når at komme forbi igen inden ugen er gået, men jeg er realistisk når det kommer til ham og jeg ved der altid er 20 mennesker der river og flår i ham, for at lave aftale osv.

For tiden er denne sang på min hjerne og i min radio hele tiden :)

Når en sang rammer den følelse man allerede render rundt med..

Sommerstilhed

Såå eksamen er overstået med et skønt, skønt 12 tal. Tiden er fløjet afsted uden jeg rigtig får lavet andet end at være på arbejde og sove synes jeg. Tiden går uendeligt uendelig stærkt - lige om lidt skal jeg afsted på ferie og jeg er på ingen måde klar endnu.
Jeg skal have lavet en liste med alt det jeg skal have med og i morgen skal jeg have købt de sidste ting og hentet mine penge (tyrkiske lira)

De næste par dage står på arbejde og pakning til ferien. Lørdag eftermiddag bliver jeg kørt ud til min veninde, om aftenen står den på hygge hos en af drengene og om natten bliver vi så kørt til lufthavnen så vi er klar til at lette 6.30.
Det er lidt med blandede følelser jeg ser frem til ferien. Jeg har ikke rigtig haft tid til at glæde mig og nu stresser jeg bare lidt over det med at blive klar, på trods af at jeg ikke kan tage mig sammen til at få lavet den pokkers liste. Der er så mange ting jeg burde gøre og gerne vil have gjort inden jeg tager afsted, men det er godt nok svært at finde overskuddet til at komme i gang.

Jeg skal kigge på badetøj og sommersko i morgen. Det ved jeg i hvert fald at jeg mangler!

Lige nu er min seng ved at suge mig dybt ned i sine folder og jeg er meget tilbøjelig til at overgive mig at ligge mig til at sove meget, meget snart. Jeg er såå træt!

Forhåbentlig mere overskud og bedre indlæg inden jeg tager afsted.

Bær over med mig ;)

Sommerferie!!

Eksamen blev overstået i fredags med et helt fantastisk 12 tal! Jeg har stadig ikke helt fattet at det lykkedes, men ja ja noget har jeg så gjort rigtigt åbenbart :D

Min start på sommerferien blev ikke helt, som de hos de fleste andre, der var en del arbejde og rigtig meget træthed. Jeg tog den fantastisk dumme beslutning fredag aften at vende tilbage til min dårligste afhængighed, min søde og uimodståelige fyr fra sidste sommer - Jeg ved det ikke er smart, men det er nu engang mit eget valg og det kan jeg sagtens stå ved. Jeg ved 100% hvad jeg laver, dumt eller ej.

I morgen venter endelig en fridag, hvor min søde granfætter bliver student og vi derfor lige skal ud og fejre ham lidt når han får hue på. Derefter skal jeg i gang med forberedelse til min ferie i Tyrkiet om under 2 uger. Jeg skal have bestilt penge, købt badetøj og planlagt pakning af ting og sager jeg skal have med.
Jeg skifter mellem at glæde mig og ærge mig over at jeg har brugt penge på en ferie. Intet er som det var da turen blev planlagt, men jeg er sikker på vi nok skal hygge os alligevel. Jeg er bare rigtig bekymret for hvor meget vi skal skændes og hvor mange af mine drenge, der er gledet for langt væk.

Jeg skal have lidt søvn så jeg kan få indhentet lidt fra weekenden og forhåbentlig være lidt oplagt til i morgen :)

Kys og kram

"Du er ikke helt dig selv"

Wow. Midt i eksamens forberedelse fandt jeg tid til at tage ud og se drengene spille fodbold i går. De tabte igen igen, men det var dejligt at få lidt luft.
En gammel kammerat, som tidligere var en del af gruppen var nede på besøg og på en måde kommer vi til at snakke om de tidligere kampe og han spørger så "har du set alle deres kampe? - hvorfor?" Spørgsmålet slog mig lidt ud. På et tidspunkt gav det rigtig god mening at køre med drengene til kamp og snakke med dem bagefter, men lige for tiden kører jeg til kamp og så kører jeg hjem stort set uden at snakke med en eneste spiller.

Derudover er jeg i al almindelighed bare slået ud og da min veninde senere spurgte om jeg bar okey, fordi hun synes jeg havde virket anderledes til kampen og det fik mig igen til at tænke.
Jeg har ikke nogen gode svar på hvem jeg er for tiden og hvorfor jeg gør, som jeg gør. Mit hoved er fyldt med "jeg ved det ikke" - Jeg trænger til ferie og ro til at tænke det igennem, men først har jeg jo en eksamen der skal læses op på hele næste uge. Når først den er overstået håber jeg på lidt opklaring af mit indre uvejr..

Mange tanker og alligevel en hjerne, der føles som om den er gået i stå..

Endnu en eksamensperiode

Psykisk drænet eller bare umotiveret?
Sommerferien venter lige rundt om hjørnet, men først står eksamen, som en stor uoverskuelig mur.

Endnu en gang skal vi skrive en case, som så skal analyseres til eksamen en uge senere. Jeg har svært ved at sætte ord på hvor meget jeg hader case skrivning, jeg læser ikke til forfatter og jeg er så dårlig til at opfinde problemer synes jeg. Men ak her sidder jeg endnu engang, tom for ideer, men med en tidsfrist, der snart er overskredet.

Samtidig er jeg træt både psykisk og fysisk, fordi min omverden på det sidste har udsat mig for ting jeg har haft svært ved at overskue, især oveni eksamen. En medstuderende tog den sværeste beslutning og valgte at tage sit eget liv. På trods af at det ikke er en jeg har snakket særlig meget med slog det hårdt og det tog tid at forholde sig til en ny hverdag.
Mine ellers så fantastiske drenge er vidst ude på at give mig grå hår i en tidlig alder. De er ikke mine drenge mere, på flere niveauer. Den tætte følelse jeg havde er hurtigt og brutalt revet ud af mig og min skønne tryghed hevet væk under mig. Det er svært at beskrive hvordan forræderi og skuffelse fra min bedste og kæreste ven og de sidste par uger har ændret min hverdag markant. Jeg er vanemenneske til det inderste i forhold til hvem jeg snakker med i min hverdag og når et menneske forsvinder ud af mit liv så pludseligt og tilsyneladende ganske frivilligt så slår det hårdt på mig. Rigtig hårdt. Jeg er såret på en måde jeg ikke har været rigtig længe. Udenpå lykkedes det mig at holde facaden oppe, men indeni græder jeg hver gang vi er det samme sted uden på nogen måde at snakke sammen.
Jeg nægter at tage kontakt da vi begge ved at det er ham, der har valgt mig fra og trampet på mig samtidig.

At jeg er gledet væk fra drengene har langsomt men sikkert skubbet mig tilbage til min aller dårligste vane. Min fantastiske fyr fra sidste sommer. Ja han har såret mig i efteråret, men jeg har aldrig haft lige så høje forventninger og derfor falder jeg heller ikke lige så dybt når han skuffer mig.
Vi besluttede at mødes i går og bare snakker lidt. Pludselig var der gået 3 timer og det var midt om natten. Vi kan bare snakke og pjatte, som om vi stadig snakker sammen hver dag og han er stadig lige så uimodståelig som altid. Det dejligste er at han har det på samme måde med mig og det ved jeg fordi han siger det og fordi han slet ikke kan lade være. Selv når vi bliver enige om at vi ikke skal snakke sammen ender det med at vi kontakter hinanden igen. Det er et håbløst forhold, men jeg har ikke haft det med andre som jeg har det med ham. Han bliver måske aldrig rigtig min, men jeg er ligeglad for jeg behøver ikke have ham 24/7. Det gør jeg ikke med nogen. Jeg skal bare have mit 'fix' engang imellem og på den måde fungerer vi rigtig godt selvom vores liv er så vidt forskellige.
Jeg ved at både drengene og mine veninder vil være imod det hvis jeg begynder at se ham igen, men vi har aldrig stemt om hvem de skulle ses med og det kommer vi heller ikke til at gøre for mit vedkommende det er helt sikkert. Jeg bestemmer selv over mit liv og jeg kan godt stå ved mine dumme beslutninger.

Jeg har tusind tanker i hovedet, bare om de ting der sker i mit liv lige nu og samtidig hænger det hele tiden i min bevisthed at mit studie snart er slut og hvad skal der så ske? Hvor vælger jeg at bo henne og med hvem i mit liv? Jeg er tynget af tanker og jeg har altid været rigtig dårlig til at lægge tankerne fra mig og slappe af. Jeg finder dog en smule ro i læsning, helt almindelig bøger, som ikke har noget med studiet at gøre, hvilket på nogle punkter øger frustrationen fordi jeg så ikke får læst til eksamen..

Ak ja problemer er der nok af og tiden flyver afsted. Jeg finder trøst i at mit overskud bliver større når først eksamen er overstået og ferien står på velkendt arbejde og ferie i Tyrkiet.

Forberedelse

En rigtig stor del af mit liv, lige siden jeg flyttede hjemmefra har været planlægning.

Lige for tiden har jeg en et ton af læsning, som jeg helst skal være på forkant med. Derudover har jeg samtidig arbejde og mit almindelig hektiske liv, der til tider hænger over hovedet på mig.

I dag står den på planlægning af læsning til næste uge. Læsningen skal foregå onsdag, torsdag og fredag, samtidig med at jeg skal have ordnet en masse små ærinder hos mine forældre. Samtidig står i dag også på planlægning af tøj til min fødselsdag, som jeg skal holde både fredag og lørdag. Eftermiddagen blev brugt sammen med min veninde i jagten på kjoler til festen på lørdag. Vi er ikke de store kjole mennesker, men det lykkedes alligevel at finde nogle fine kjoler til sidst.
Dertil kommer planlægning af at jeg skal køre med min far i morgen, samt planlægning og påmindelser om alle de små ting jeg skal huske frem mod weekenden.

Det handler i høj grad om at være fokuseret på de ting jeg skal, hvis jeg virkelig skal slappe af og nyde weekenden, derfor ligger læsningen de kommende dage således at jeg 'kun' skal fokusere på festen og de ting der ellers følger med der i løbet af weekenden. Der er altid flere småting end jeg lige forventer, men jeg har heldigvis en veninde der er sygt planlægningsfreak og samtidig har et godt overblik over den slags eventer så det skal nok gå.

Nu skal jeg have smidt en masse ting ned i tasken så den er klar til afgang i morgen og så skal jeg vidst tidligt i seng :)

Jeg håber det går godt derude, jeg undskylder for stilheden, men jeg har ærlig talt ikke så meget at fortælle om lige for tiden..

Late nights and early mornings

De sidste par dage har jeg mere eller mindre sidder begravet i bøger på kollegieværelset uden nogen lyst til at lave noget, se nogen eller på nogen måde kommunikere. Jeg er sær på den måde. I perioder lukker jeg mig ind i mig selv og folk der alligevel prøver på at trænge igennem for alvor er i seriøs fare for at miste en finger eller arm. Jeg er ikke menneske venlig på nogen måde.

Når jeg så endelig kommer ud igen har jeg tilgengæld virkelig brug for kontakt med mine nærmeste. En god krammer fra en ven eller en hyggedag på sofaen med ligegyldige film er lige det, der får mit humør tilbage på plads. Problemet er når tiden ikke er til det. I morgen står den på skole hele dagen (og jeg mener virkelig hele dagen), bagefter skal jeg sydpå hvor den står på to dage med arbejde og lektier. Det er lidt svært at se hvor jeg lige skal klemme noget ind. Samtidig er begge mine bedste drenge begyndt at se hver deres piger rigtig meget, hvilket betyder at man skal booke dem i virkelig god tid og så kan man alligevel ikke være sikker på at aftalen holder. Ikke den slags afvisning jeg har brug for lige nu.
Jeg er derfor lidt spændt på at se hvor mange mennesker jeg når at slagte i løbet af weekenden..

Lige nu skal jeg have ordnet det sidste inden jeg hopper under dynen med en god bog.

Ms silence

Det kunne sagtens være mit navn i blogverdenen.

Bloggen har på ingen måde været i mit hoved de sidste par uger, hvor jeg bare har nydt min påskeferie, men familie og venner. Det lykkedes mig faktisk at have en helt fantastisk ferie, hvor jeg nåede alt det jeg gerne ville og samtidig nød hvert et sekund. Jeg havde skøn tid med både nærmeste familie og lidt bredere. Jeg havde kvalitetstid med bedste veninden en hel dag. Jeg havde en fantastisk aften med mine 3 bedste veninder fra gymnasiet (som medførte bowling armskade og bowlingballe). Jeg havde kvalitetstid med nok min bedste ven af drengene, da han skulle tatoveres og vi for en gangs skyld bare kunne slappe af og pjatte. Tid til god mad og en hel dag med spisning hos min farmor og farfar. Tid til fodbold og kolde mokai. Tid til aftenhygge med en bekendt jeg fik lært meget bedre at kende uden nogen af os var i tvivl om hvad der foregik. Tid til at læse forud til det kommende modul.
Jeg kunne tydeligt mærke at ferien havde givet mig alt det jeg havde brug for. Tid! Tid sammen med de mennesker, der betyder mest for mig og som jeg ikke altid har tid til at være sammen med på den måde jeg gerne vil. Det var som at få en optankning af kærlighed nærvær.

Jeg var spækket med energi efter ferien og jeg følte mig rigtig klar til det nye modul. Nu gør jeg så mit bedste for at holde niveauet oppe. Jeg har været god til at få læst i solen hos mine forældre og virkelig holde fri når det så har været tid til at være sammen med familien eller vennerne. Koncentrationen skal være målrettet, så der kan slappes af når tiden er til det.

Ugerne er endnu mere målrettet at nå en masse læsning end det har været før, for ellers skrider det fra mig i længden. Den kommende weekend starter jeg fx arbejde igen og der kan jeg ikke være sikker på at få læst særlig meget, men jeg prøver og gør mit bedste.

Aftenen er gået med et beboermøde, som endte med at vi sad en lille flok udenfor og snakkede til lidt for sent for mig, nu er det i hvert fald snart på hovedet i seng, for hele dagen står på samfundsfags undervisning med endnu en ny underviser.

Jeg håber i fik samme oplevelse af optankning i påsken som jeg!

Being friends with boys

Okey det er ingen hemmelighed at størstedelen af mine venner er drenge og jeg holder utrolig meget af hver og en. MEN drenge og især lidt yngre drenge er sgu en smule specielle og nogle gange forstår vi slet ikke hinanden.

Indrømmet jeg har aldrig været en 19 årig dreng så det kan til tider være svært at sætte sig ind i hvad pokker der foregår i deres hoveder, men hallo de kan vel tænke selv eller hvad? Nogle gange bliver jeg bare så frustreret over de ting de gør når vi er i byen at jeg virkelig skal minde mig selv om at de er unge, jeg ikke er hverken deres mor eller kæreste og at de selv må lever med konsekvenserne af det de gør. Når man ser deres opførsel fra pigesiden og jeg bare ved hjemmefra at de ikke er specielt interesseret i fx de piger de så bruger en hel nat på at ligge op til, bliver jeg bare så frustreret. Helt ærlig hvorfor gør de det når de alligevel ikke rigtig gider de der piger?
Det kan være utrolig frustrerende når man selv har mødt den type fyre i byen og jeg prøver igen og igen at forklare mine drenge hvad det er de gør, men det er som om de glemmer det hele så snart de har kigget på et shot glas...

Ingen tvivl om at det er nogen helt andet at gå i byen med et par drenge end et par piger. Med mine piger har vi stort set altid fulgtes hjem medmindre der har været en der virkelig ikke ville hjem endnu, men drengene har slet ingen sans for hvem man bare ikke skal efterlades sammen med! Man kan sidde med panik skrevet i hele ansigtet og så er deres kommentar bagefter stadig "jeg troede du var ved at score". Helt ærlig hvad er der med de mennesker :D

Jeg synes ellers selv jeg efterhånden har en del erfaring med at gå i byen kun med drengene, men jeg har uden tvivl stadig meget at lære. Især om mine egne forventninger. De skal skrues ned hvis jeg ikke skal miste forstanden det er helt sikkert!

I dag står den på opgave skrivning, den skal være færdig i dag. I morgen skal jeg læse de andres opgavepunkter og onsdag samler vi opgaven og afleverer, hvilket betyder dejlig lang påske ferie til mig !
Den skal nydes! Det bliver godt! Jeg glæder mig!

Produktiv mandag

For dælen hvor er det bare en god mandag!

Jeg kom tidligt så nåede rent faktisk et bad uden for meget stress. Blev heldigvis hentet af en fantastisk studiekamerat og så var vi jo tidligt ude på skolen. Vi fik et rigtig godt bord og det var vigtigt for dagen stod på non-stop gruppearbejde. Fordi vi kom tidligt var der tid til at spise rigtig meget morgenmad og lige få snakket lidt om weekenden inden de sidste kom dumpende. Dagen gik fantastisk. Vi fik endelig afsluttet nogle af de ting vi havde gang i til vores projekt og endelig så det ud som om vi kom bare en smule fremad. Der er kortere og kortere tid til vi skal aflevere så vi følte os en smule presset, men nu er der håb igen.
Da vi var færdige kom min søde venindes kæreste og hentede os og så stod den ellers på indkøb for alle pengene. SÅ dejligt med en bil så man kun behøver handle en gang !
Da jeg kom hjem var energi niveauet stadig højt og det blev brugt på at klargøre lidt mad, sende noter rundt til gruppen og ellers få ordnet nogle små opgaver jeg har haft hængende over hovedet. Det er så dejligt at få ordnet de ting og rigtig få visket tavlen ren!

I morgen er studiedag så jeg skal have kigget på lidt mere til gruppearbejdet onsdag. Der skal trænes og der skal seriøst støvsuges i det lille hjem! Overskuddet har været lavt på det sidste, men i dag er jeg helt oppe og ringe og det er en fantastisk følelse!

Nu står den på sen aftensmad (jeg skulle lige have det andet ud af verden mens jeg var så godt i gang) og så er det fantastiske medical night på kanal 4 og det må man jo ikke gå glip af ;)

Hav det dejligt derude !!

Giving chances and letting people in

Så en hurtig opdate på de frustrationer jeg havde sidst. Det bliver ikke os. Jeg har tænkt meget over det jeg vil og skal og helt ærlig, hvis det var en veninde der havde samme tanke vidste jeg præcis hvad jeg ville sige til hende - nemlig at jeg bare var forvirret og måske en smule ensom lige nu, men at jeg jo ikke er forelsket i ham og derfor ikke kan finde sammen med ham igen. Han er tryghed og derfor er det ham jeg "falder tilbage på". Derfor er vi fortsat bare gode venner og forhåbentlig aldrig forvirret igen.

Eller i hvert fald ikke forvirret omkring ham. Forvirring er der nok af i et ungt pigesind. Jeg synes ellers ikke jeg er den største pigepige, men dog stadig en pige.
Jeg blev kontaktet af en fyr jeg har mødt en del gange i byen, okey indrømmet, jeg provokerede måske selv lidt ved at like mærkeligt billede af ham, der dukkede op på min væg. Sidste gang vi rigtig snakkede sammen i byen var til jul, hvor jeg havde gang i flere ting end mit hjerte kunne klare og dengang afviste jeg ham på ærligste vis og sagde til ham, at jeg ikke søgte kærlighed og at han fortjente bedre. Nu er han her igen. Ingen andre fyre i mit hjerte på den måde og hallo han er faktisk en ret sød fyr, som jeg før har haft en godt øje til. Han driller mig lidt med min afvisning til jul, men han synes alligevel vi skal snakke lidt sammen hvis jeg har lyst. Har jeg så det ? Ja det tror jeg, men en fyr der bor i København selvom vi kommer fra samme sted? Åhh er dagens udtryk. Jeg kører mig selv op i en spids for ingenting og helt ærligt så skal jeg bare lade være. Jeg tager det som en oplevelse (som min veninde altid siger) og så må tiden vise om han kan klare mosten og vi overhovedet passer sammen. Jeg ved i hvert fald at han kan få mig til at smile og grine og det er en kæmpe kvalitet!

Oven i det har jeg de sidste 2 timer siddet og hidset mig op over at min nye overbo spillede virkelig høj musik, for nu at finde ud af at det er min polske nabo, der åbenbart er døv eller bare ikke har overvejet at det faktisk er onsdag i den virkelig verden og vi er nogen der skal op i morgen! Nogle gange er det så irriterende at bo tæt på kollegie med en masse unge, men for det meste er jeg jo ret ligeglad, jeg er her næsten aldrig alligevel ;)

Nu skal jeg alligevel til at pakke for familien venter i morgen direkte efter skole så afsted med toget igen igen. Skal lige pakke det sidste og så i seng. For tiden læser jeg en bog og Thy lejren og samtidig en meget anderledes bog der hedder "drengen der voksede op som hund" og er case historier om traumatiserede børn. Barsk læsning, men jeg har svært ved at lægge den fra mig og så ved man bare den er god.

Hav det godt derude.

Old love die hard..

Eller gør det ?

På det sidste har jeg tænkt meget over de forhold jeg har været igennem, både seriøse og mindre seriøse. Nogle af fyrene snakker jeg stadig med, nogle har jeg det rigtig godt med, med nogle især en bestemt får jeg stadig lidt ondt i maven når jeg ser ham, jeg savner ham stadig og det er der intet hemmeligt i, desværre.

Jeg tænker meget på mit længste seriøse forhold (som desværre ikke er ham, der giver mig ondt i maven). Han er en god ven nu, som jeg ser lidt for sjældent, men når jeg gør falder vi helt tilbage og kan pjatte og snakke, som om vi stadig var kærester. Vi er der altid for hinanden når det virkelig brænder på og ved præcis hvilke knapper vi skal trykke på hos hinanden for at fremtvinge et smil. Det er 2 år siden vi slog op, men i perioder kan jeg stadig overveje om han er den jeg burde være sammen med. På en måde er det helt åndsvagt for der er jo en grund til man slog op (2 gange indenfor 1 år), men på den anden side er der bare fantastisk kemi og jeg har endnu ikke mødt nogen der bare forstår mig som han gør og jeg synes ellers jeg har haft givet chancen til et par stykker.
Åh jeg er så træt af at gå og tænke på det, for inderst inde ved jeg jo godt, at vi ikke skal være sammen, men jeg tænker bare "hvis og hvis og måske". Jeg kan simpelthen ikke ligge det fra mig for tiden og det tynger rigtig meget.
Han ved godt at jeg går og tænker på det og har diskret på sin egen måde spurgt om vi skal ses i weekenden, men jeg tør ikke se ham for jeg er inderligt bange for at give ham håb om at vi finder sammen igen og hvis nu det ikke er det jeg vil er det brutalt at lede ham den vej for senere at vende om. Samtidig er jeg også meget bange for at jeg kun tænker på det her fordi jeg er lidt ensom og han er tryghed. Jeg ved han elsker mig for den jeg er, uden tvivl. Men vi ved alle at det ikke er nok at elske hinanden.

Åh jeg er så forvirret og frustreret.

Checking in and checking up

Det er en af de perioder, hvor man ikke rigtig føler der sker noget, men man alligevel ikke når en fløjtende fis. Jeg når ikke engang at bruge min computer :D

Weekenderne går med drengene og mine veninder og hverdagene primært med skole og familie og alligevel er det som om jeg hele tiden er bagud. Måske er det fordi jeg ikke er vant til at min omgangskreds er så stor, men jeg kan nærmest tabe pusten ved tanken om alle de ting der foregår i alles liv. Folk flytter, slår op og finder sammen med deres kærester, holder fødselsdage osv. Der sker bare mere med en flok drenge indblandet end dengang jeg kun lige havde mine piger, som alle har forholdsvis enkle liv. Puha bekymring og bekymring er alt jeg får ud af de mennesker for tiden.

Oven i det har jeg været syg på det sidste. Højdepunktet var heldigvis mandag og så er det blevet bedre derfra, men jeg har været under hårdt pres da jeg skulle være rask til i dag. I morgen skal vi nemlig til min venindes 18 års og ja det lyder måske kedeligt, men jeg glæder mig faktisk! Drengene skal nemlig ikke med. Det bliver kun mine to bedste veninder og den enes kæreste, som er rigtig sød. Vi skal bare drikke os fulde og have det sjovt. Det trænger vi til. Kan ikke huske hvornår det sidst bare har været pigerne afsted alene og helt ærlig bare fordi vi er venner behøver vi ikke altid tage i byen sammen.

I sidste weekend kørte jeg også drengene i byen alene og hentede dem igen. Jeg ville hellere spare op til denne weekend og helt ærlig bliver man nogle gange lidt træt af at se på folk, der er så desperate efter at score. Det har aldrig rigtig været mig, men sådan er rigtig mange i byen, både piger og drenge. De kaster sig over tilfældige mennesker uden at tænke på sig selv eller andre. De vil bare gerne score nogle numre eller hvad ved jeg. Jeg forstår det ikke, men nogle dage er det sjovt og andre dage bare sørgeligt.

I skolen har vi gang i et modul, hvor vi skal skabe et projekt og eksamen så er en ansøgning om sats-pulje midler. Det er en langtrukken proces, som kræver rigtig meget kreativitet og læsning fordi jeg ikke aner noget om det her område. Heldigvis er jeg i en god gruppe så der er håb for at jeg komme igennem alligevel, men jeg kan tydeligt mærke, at det her ikke er det, der fanger mig mest. Jeg synes det er dødsygt at komme igennem litteraturen og undervisningen.

Nå men det var lidt af de ting jeg går og roder med lige for tiden. Nu står den på madlavning, så skal der pakkes til i morgen, hvor vi har valgt at droppe lidt undervisning så vi kan rejse sydpå og være klar til fødselsdagen :) Min aften står så meget på den sidste film fra Narnia, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg glæder mig til at se og som jeg har købt super billigt :p

Hav det dejligt!!

Betydningen af stilhed

Stilhed kan betyde store tanke - positive eller negative. Stilhed kan også betyde så meget andet. I blogger verdenen kan stilhed betyde travlhed eller noget så enkelt som manglende internet. I min verden kan det betyde at absolut intet sker, at alt sker, at jeg har brug for tid alene eller at verden bare snurrer fuldstændig modsat af mig.

Hvad min stilhed har betydet er jeg ikke helt sikker på. Lidt af hvert måske. Der er sket rigtig meget og alligevel ingenting. Jeg har været i en tåge, men alligevel set ganske klart. Jeg ved ikke hvor jeg står, hvor jeg er på vej hen eller hvad fremtiden indeholder for mig. Jeg ved bare at jeg prøver at følge med så godt jeg kan og håber på det bedste.
Min veninde siger tit "vi tager det som en oplevelse" når vi ikke helt har kontrol over situationen. Sådan lever jeg meget for tiden. Jeg gør hvad jeg kan og så må jeg se hvad det fører til.



Eksamen blev overstået og dermed startede et nyt modul. Studiegrupper, nye begreber og planlægning er endnu engang en del af min hverdag. Skemaet er lidt funky især i starten og jeg prøver ihærdigt at læse lidt forud for ikke at komme bagud. Balancegangen mellem skole og fritid er en evig kamp, men jeg gør hvad jeg kan og so far er jeg ovenpå. Yay for mig.

Fritids ræset er stadig meget centreret omkring drengene, som det har været det sidste stykke tid. De er mit gemmested uden rigtig at vide det og heldigvis har de ikke noget imod at have mig med.
Drengene kører deres eget drama og har gang i en masse ting. Måske behøver jeg ikke selv rode mig ud i noget nyt så længe jeg følger lidt med på sidelinjen hos dem.
Vi snakker meget om det med at rode sig ud i et nyt forhold, men jeg er slet ikke der endnu. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg har svært ved at åbne op for nogen sådan rigtig. Andre folk får det til at se så nemt ud, men jeg tror bare jeg har nok i vennerne og mig selv lige nu.

Nå men i dag startede jeg træningen op igen for alvor. Jeg håber lidt på at være øm i morgen så jeg føler jeg får noget ud af det. Den står på træning igen torsdag sammen med en veninde og så skal jeg bare holde det ved lige fremover. Jeg er motiveret for at holde træningen og kosten på rette kurs så jeg føler at det nok skal gå den rette vej frem mod sommeren.

Jeg holder Tree Hill marathon og slapper af inden den står på en masse læsning og travlhed de næste par dage.

Jeg håber i alle finder ro og føler jer tilpas i jeres stilhed uanset hvad den skyldes.

Eksamens læsning

Et evigt tilbagevendende tema i mit liv, i hvert fald et år endnu. Om et år er jeg færdiguddannet og så skal jeg til at være voksen. Det er godt nok skræmmende at tænke på og jeg føler mig slet ikke klar, men heldigvis er der et helt år endnu. Lige foran mig står en eksamen, som jeg bare slet ikke er tændt på. Min motivation er ingen steder at finde og jeg kan bare slet ikke tage mig sammen til at læse op. Det er dybt frustrerende at dagene bare går uden, at jeg får noget som helst ud af dem.

Heldigvis får jeg da set vennerne lidt. Både de helt gamle, som også er lidt hjemme hos forældrene og mine drenge, som altid er klar til lidt fjol. I går betød det en tur til København for at se en håndboldkamp og så hjem igen. For nogle dybt åndsvagt, men jeg synes det er noget af det hyggeligste og så kan jeg lige høre hvordan det går med drengene og have lidt kvalitets tid. Inden længe starter et nyt modul og jeg regner lidt med at bruge mere tid hos mig selv og mindre tid nede hos familien og vennerne. Jeg vil gerne fokusere mere på både skole og træning frem mod sommerferien og jeg er sikker på at det nemmest sker hos mig selv. Hernede er der for mange fristelser, som får mig ud af kurs.

Jeg har mange ting i hovedet for tiden og måske er det også med til at fjerne fokus fra eksamen. Mine relationer til andre fylder rigtig meget og jeg kan godt li at have styr på hvilket forhold jeg har til andre. Når jeg bliver i tvivl om hvor jeg står, fucker det helt op i mit hoved. Jeg skal have styr på mine ting så jeg kan holde fokus på andre vigtige ting. Det kræver semi dybe samtaler med mine folk og det kan være hårdt at komme igennem nogle følelser man egentlig ikke rigtig forstår.

Bare lidt tanker og problematikker herfra. Jeg håber i har det bedre end mig! Og undskyld stilheden.

2014

Årets første indlæg, på årets anden dag. På den måde kan man jo blive ved, men det har jeg altså ikke tænkt mig.

Jeg lever stadig (hurra!). Jeg kom igennem endnu en stor fest uden lave for meget ballade og i går vågnede jeg op til ømme fødder og en lejlighed (min venindes) med konfetti, glas, flasker og madrester spredt ud over det hele :D Hurra for at vi havde drukket af plastikrus og der var skyllet af efter hver ret for så var dagen da noget nemmere at komme igennem ! 

Der var død stemning efter vi kom igennem oprydningen så dagen gik med film og fifa med drengene og det er jo også ganske hyggeligt.

De fleste bruger tiden lige omkring nytår til at mindes det gamle år og komme med ønsker for det nye. Minder har jeg masser af, ønsker knap så mange, da jeg kender mig selv lidt for godt og ændring af året desværre ikke er det, der kommer til at inspirere mig til at få gjort det ting jeg gerne vil.

2013 gav mig en masse gode ting, en masse udvikling og erfaring både skole mæssigt og personligt. Jeg havde et forholdsvist langt forhold til min søde fyr, blev meget tættere med drengene og fandt en utrolig god ven i en af dem. Jeg tog ud og rejste med en af mine bedste veninder og jeg nød hvert et sekund. Jeg nåede rent faktisk på stranden flere gange i løbet af sommeren både om dagen og aftenen. Jeg fik holdt store fester med familien og fejret at begge mine forældre fyldte rundt. Derudover havde min farmor og farfar guldbryllup.

Jeg tager mange gode minder med mig og få fortrydelser. Selvom de fleste mener jeg burde fortryde mere så har året og især sommeren bragt mig ud på en rejse jeg ikke ville være foruden på nogen måde. Det bragte mig ind i en ny verden, jeg lærte en masse om mig selv og andre, som jeg kan bruge videre frem og jeg har altid levet efter teorien, at jeg alligevel ikke kan gøre det om når jeg først har gjort det. Hvad der skal ske med hele den situation i det nye år må tiden vise. Jeg så min søde fyr for første gang siden 1 november et par dage før nytår og det var som om han aldrig havde været væk. Vi kender hinanden så godt så vi bare kunne snakke om det hele. Han var bange for at jeg ville diskutere og derfor havde han undgået mig et par gange, men når der var intet at diskutere fra min side, jeg ville bare vide at han havde det godt og vi stadig kunne fungere i nærheden af hinanden.

Det var vidst nok skriblerier for i dag. I morgen venter en hel dag med gruppearbejde og så skulle der gerne ligge en færdig opgave klar til aflevering.

Jeg håber alle kom godt ind i det nye år med deres kæreste omkring dem <3 div="">