Det er en af de perioder, hvor man ikke rigtig føler der sker noget, men man alligevel ikke når en fløjtende fis. Jeg når ikke engang at bruge min computer :D
Weekenderne går med drengene og mine veninder og hverdagene primært med skole og familie og alligevel er det som om jeg hele tiden er bagud. Måske er det fordi jeg ikke er vant til at min omgangskreds er så stor, men jeg kan nærmest tabe pusten ved tanken om alle de ting der foregår i alles liv. Folk flytter, slår op og finder sammen med deres kærester, holder fødselsdage osv. Der sker bare mere med en flok drenge indblandet end dengang jeg kun lige havde mine piger, som alle har forholdsvis enkle liv. Puha bekymring og bekymring er alt jeg får ud af de mennesker for tiden.
Oven i det har jeg været syg på det sidste. Højdepunktet var heldigvis mandag og så er det blevet bedre derfra, men jeg har været under hårdt pres da jeg skulle være rask til i dag. I morgen skal vi nemlig til min venindes 18 års og ja det lyder måske kedeligt, men jeg glæder mig faktisk! Drengene skal nemlig ikke med. Det bliver kun mine to bedste veninder og den enes kæreste, som er rigtig sød. Vi skal bare drikke os fulde og have det sjovt. Det trænger vi til. Kan ikke huske hvornår det sidst bare har været pigerne afsted alene og helt ærlig bare fordi vi er venner behøver vi ikke altid tage i byen sammen.
I sidste weekend kørte jeg også drengene i byen alene og hentede dem igen. Jeg ville hellere spare op til denne weekend og helt ærlig bliver man nogle gange lidt træt af at se på folk, der er så desperate efter at score. Det har aldrig rigtig været mig, men sådan er rigtig mange i byen, både piger og drenge. De kaster sig over tilfældige mennesker uden at tænke på sig selv eller andre. De vil bare gerne score nogle numre eller hvad ved jeg. Jeg forstår det ikke, men nogle dage er det sjovt og andre dage bare sørgeligt.
I skolen har vi gang i et modul, hvor vi skal skabe et projekt og eksamen så er en ansøgning om sats-pulje midler. Det er en langtrukken proces, som kræver rigtig meget kreativitet og læsning fordi jeg ikke aner noget om det her område. Heldigvis er jeg i en god gruppe så der er håb for at jeg komme igennem alligevel, men jeg kan tydeligt mærke, at det her ikke er det, der fanger mig mest. Jeg synes det er dødsygt at komme igennem litteraturen og undervisningen.
Nå men det var lidt af de ting jeg går og roder med lige for tiden. Nu står den på madlavning, så skal der pakkes til i morgen, hvor vi har valgt at droppe lidt undervisning så vi kan rejse sydpå og være klar til fødselsdagen :) Min aften står så meget på den sidste film fra Narnia, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg glæder mig til at se og som jeg har købt super billigt :p
Hav det dejligt!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar