tirsdag den 30. juli 2013

Så mange mulige overskrifter :D

Ny hverdag. Dag 3 af 14. Alene tid. Being just me again. Hvordan er det lige man er alene?

Ret svært at vælge overskrift til dette indlæg fordi tiden lige nu er så modsat resten af min sommer. Jeg har 4 arbejdsdage på mit gamle praktik sted i denne uge og 4 dage i næste indimellem har jeg arbejdsdage på mit almindelige sommerarbejde og flytter derfor mellem kollegieværelset og min "hjemstavn" således at jeg er dernede fra torsdag til søndag og heroppe fra søndag til torsdag. Det betyder at jeg har nogle dage heroppe helt for mig selv - om aftenen altså har arbejde fra morgen til ca 16 (alt efter hvad jeg føler for, jeg er jo timebetalt så straffer kun mig selv ved at møde sent og gå tidligt). Aftenerne skal altså bruges på noget og det er jo her jeg plejer være sammen med min veninde eller drengene. Heroppe snakker jeg ikke med så mange fordi jeg godt kan li at fokusere på studiet, men jeg har en veninde fra gymnasiet, som lever samme pendlerliv, som mig fordi hun har de samme to jobs og sådan. Vi ser aldrig hinanden fordi vi arbejder forskudt, men i går var vi endelig i samme by på samme tidspunkt så jeg var lige over hos hende og kæresten og hygge, spise og bare dovne den. Bagefter gik vi en tur ned og købte is. Super lækkert at få snakket og pjattet igen og så er jeg så heldig at jeg ser hende allerede igen torsdag, hvor vi skal til en stor gratis koncert med en masse forskellige kunstnere. En hel aften med mine to bedste veninder! Jeg glæder mig og om bilen så skal trække 140 på motorvejen skal jeg bare nå ned og være sammen med dem.
Alle mine bedste minder fra gymnasiet har jeg med de to fantastiske piger og kan slet ikke forstille mig et liv uden dem. De er som søstre for mig. Det er også derfor vi ikke behøver se hinanden så tit - vi ved lige præcis hvor vi har hinanden og vi ved at vi aldrig er længere end et opkald væk så flytter vi bare ind hos hinanden og støtter hinanden i alt det lort livet kaster efter en.

Aftenen i dag gik heldigvis hurtigt, fordi jeg havde nogle gode serier, som fungerede som overspringshandlinger således at jeg endnu ikke har fået ryddet op eller gjort rent her :D Derudover ringede min søde fyr, fordi han lige savnede mig og skulle forklare nogle ting han troede jeg var sur over. Øv den der følelse af man bare har lyst til at fortælle alt om ham og sætte ham som den største overskrift. Jeg falder med begge ben denne gang. Jeg elsker og hader det, fordi jeg slet ikke har noget kontrol, men samtidig kan jeg slet ikke lade være. Kan overhovedet ikke holde mig væk selvom det er det mest usunde forhold jeg nogensinde har været i. Jeg er bare tryllebundet og det er simpelthen for latterligt!
What to do, jeg ved det ikke. Jeg troede og forventede det ville blive en kort flirt sommeren over, men vi snakker fremtid og hvordan vi skal klare det når vi ikke længere kan se hinanden. Jeg flyver på en lyserød sky og samtidig er jeg så snot forvirret at jeg kan sidde og stirre ud i luften i uendelig lang tid.

Livet er sgu underligt nogle gange og sommeren er for mig bare det tidspunkt hvor livet bryder sammen og et stykke falder fra. For to år siden var jeg glad for en fyr, som kørte galt og brækkede ryggen, han har ikke gået siden, men lever dog et fantastisk liv og spreder livsglæde til alle omkring sig. For to dage siden, dagen før hans præcis 2 års dag kørte en anden fyr galt. Direkte ind i en mur på motorcykel med 100 km/t. Det vides endnu ikke om han klarer den. Jeg kender ham heldigvis kun af navn, men fik alligevel det største sug i maven.
Sidste sommer måtte jeg "slå op" med en af mine bedste veninder, fordi hun ganske enkelt ikke behandlede mig pænt. Det var ikke i orden det hun lavede og det var over mine grænser. Det gjorde ondt af helveds til, men jeg har kun en gang skrevet med hende efter og det var senere på sommeren, da min elskede hund blev aflivet ellers har jeg ikke hørt et ord fra hende og har heller ikke selv taget kontakt. Sidste sommer faldt jeg også for en helt fantastisk fyr, som kort tid efter skulle 6 måneder til udlandet, dårlig timing og the story of my life.
I år går jeg nærmest bare og venter på, at der skal ske noget med min søde fyr ellers hans venner.

Jeg har mange ting på hjertet og hjernen for tiden og det kan være svært at få det hele til at give mening uden at blive ved med at skrive i flere timer. Jeg er glad for at jeg kan lukke lidt ud her.

Jeg håber livet behandler jeg bedre (sludder, jeg har det jo godt, jeg spekulerer bare rigtig meget).
Nyd sommeren mennesker, den giver helt specielle muligheder for fantastiske minder til fremtiden!

onsdag den 24. juli 2013

En dag tilbragt i haven.

Absolut ikke med havearbejde. Jeg har tvært imod ligget lige på min fede side næsten hele dagen.

Sidste år var mine fridage sindsygt ens. Jeg stod op, spiste morgenmad på terrssen, læste indtil det blev tid til frokost og læste derefter indtil jeg skulle træne. Pretty much alle fridage så sådan ud bortset fra når jeg skulle op og tømme min postkasse. I år synes jeg fridagene har været lidt mere presset og jeg har haft meget lidt mig-tid.

I dag havde jeg ingen planer og det var simpelthen så skønt bare at smide sig i haven med en stak bøger jeg endnu ikke har fået læst og dagens største problem var hvilken bog jeg skulle begynde på. Det var meget tiltrængt med alene tid og har kunnet mærke i dag at det har irriteret mig når telefonen har sagt en lyd, fordi nogen ville i kontakt med mig. Da jeg endelig tog imod et opkald føltes det rigtig meget som spild af tid og jeg kan mærke, at jeg bare ikke skal snakke med nogen i dag. Det bliver helt sikkert ikke til nogen aftentur. Jeg skal bare hygge med mit fjernsyn, min seng og popcorn!

I morgen har jeg lang arbejdsdag, derefter en kort, en enkelt fridag og så venter 14 dage med arbejde i træk. Godt nok på to forskellige arbejdspladser, men stadig. Det bliver en anelse presset. Heldigvis er højsæsonen slut bagefter og vagter bliver ikke nær så ofte.
Jeg er næsten klar til at hænge mig selv og ved jeg når grænsen til at kaste op inden de 14 dage er gået, men jeg har brug for pengene og erfaringen. Jeg må bare se frem til lidt flere fridage om ugen senere på sommeren og jeg glæder mig jo også til at komme tilbage til de søde mennesker på mit praktiksted.

Bekymringer er der altid nok af, men jeg gør mit bedste for ikke at lade tingene påvirke mig - slet ikke på min dejlige fridag.

søndag den 21. juli 2013

Work hard, play hard..

Helt sikkert mottoet for sommeren lige nu. Jeg er enten på arbejde eller sammen med veninden eller min søde fyr. Min seng ser jeg stort set kun lige før jeg falder i søvn og lige efter jeg er vågnet. Tiden flyver afsted og inden længe er sommeren slut og det er tilbage til en hverdag, som er meget fjern fra min verden lige nu. I mit stille indre gruer jeg for at vende tilbage, fordi jeg ærlig talt er lidt vild med tilværelsen lige nu, men på den anden side ved alle at sommeridyl ikke kan holde forevigt. Der er en grund til man altid snakker om den der sommerflirt osv og i mit liv har ting, der er startet om sommeren aldrig holdt efteråret ud.
So far vil jeg bare læne mig tilbage og prøve på at følge med. Den kommende uge står på røv mange arbejdsdage og så skal jeg tilbage på praktikstedet og hjælpe til et par dage, 2 uger i træk.

Nå men når hverdagen er work or play opdelt handler det om at nyde al den fritid man kan komme i nærheden af. Derfor er ugen gået med bytur i sidste weekend. En hyggetur i byen i løbet af ugen hvor vi bare var nede og kigge og snakke med dørmændene (vi kender alle dørmændene i vores område :D). Et par hyggelige aftener med min søde og lidt tid med hans venner. En tur i Hansa Park med hele familien og bedste veninde. Rigtig meget arbejde. En tur hjem til kollegiet og tømme en postkasse, der ikke var blevet tømt i flere uger. Hotel med min søde fyr efterfulgt af en hel dag med veninden, hvor vi lavede så lidt som muligt. Det har været god uge og det er absolut positivt at tænke på for der bliver knap så meget tid i den kommende uge.

Jeg nyder tiden mens jeg kan. Jeg har lært på den hårde måde at alting kan vende fra den ene dag til den anden så jeg er desværre hele tiden klar til at sige farvel til det hele. Jeg prøver at leve i nuet og nyde det og så må vi se hvad sommeren bringer.

Bortset fra det kender i så det at man møder en, man ikke har snakket med i et stykke tid og han så vader rundt i at man skal have kontakt igen. Men bagefter skriver han aldrig. Jeg er så træt af det. Hvorfor er det lige man skal igennem det der skuespil hver gang i stedet for bare sige "godt at se dig, hej hej". Der er jo ikke noget mere åndsvagt end de første dage efter, hvor man rent faktisk forventer at få en besked.
I min verden ryger det bare lige igennem systemet og jeg gider ærlig talt ikke hidse mig op over det, men det er jo spild af tid at fylde hinanden med den slags pis.

Nå jeg prøver at tjekke ind igen snarest muligt, men det er ikke sikkert, der er så meget at fortælle.

fredag den 12. juli 2013

Travle fridage og weekend planer

Ugens første fridag var i går og blev brugt på en masse shopping. Det passede nemlig med at min mor og moster skulle på byvandring så samtidig kunne jeg rende byen rundt og kigge på noget nyt. Det var egentlig meningen at jeg skulle have en ny bikini, men jeg var ærlig talt ikke særlig imponeret :-/ Det blev dog til nye shorts og andet sommervenligt tøj ;)

I dag havde jeg 3 timers arbejde, afhentning af min mor og så hjem på terrassen. Lige nu er jeg dog i gang med at skabe lidt orden på mit værelse hos mine forældre. Man ser lidt for tydeligt, at jeg kun kommer for at sove og skifte tøj :D
Senere skal jeg i tivoli med en del af familien og spise og høre fredags rock. I dag er det Marie Key og Fallulah så det skal nok blive en fantastisk aften!

I morgen står den på hygge med bedste veninden. Vi skal på stranden hele dagen, spise med min familie og i byen om aftenen. Jeg er spændt på det med alkoholen, men det skal bare gå godt for det har min veninde brug for. Hun har sørget for at vores sko er blevet lavet og hun sagde meget alvorligt tidligere at vi skulle danse hele natten for det havde vi ikke gjort længe. Før i tiden kunne vi tage i byen næsten når de åbnede og danse til de lukkede, meen det er som om vi er blevet lidt for gamle ellers har vi travlt med noget andet :D
- Jeg må tage mig sammen i morgen så hun får en fantastisk nat. Nu var hun så sød at passe mig sidst så det må være min tur til at give lidt :)

Nå i gang med oprydningen så vi kan hygge lidt her i morgen og jeg kan få overblik over alt mit tøj :D

Nyd det lækre vejr!!

onsdag den 10. juli 2013

A quick hello

Arbejde, familiehygge, årets første dukkert og hyggelige tider.

Pretty much my life at the moment.

Jeg har haft to arbejdsdage til næsten halv 7 og så er dagen stort set gået, men mandag følte min veninde for en afkøling så vi kørte til stranden klokken næsten halv 10 om aftenen for at bade for første gang i år :D Vandet var overraskende varmt og oplevelsen gjorde mig helt høj. Jeg elsker at være spontan og mærke adrenalinen pumpe. Man behøver ikke nødvendigvis lave noget voldsomt for at få den følelse og det jo bare fedt.

I dag havde jeg endelig tidligt fri så vejret var selvfølgelig noget mere nedern end de andre dage. Jeg håber på lidt sol i morgen på min fridag så jeg endelig kan få lidt farve. Min søde fyr er naturligt mørk i huden så jeg føler mig som et spøgelse sammen med ham :D

I morgen står den i hvert fald på shopping af ny bikini og så skal jeg forbi min kusine og have en gang massage! Det skal nok blive en god fridag er jeg sikker på :)

Nu står den på afslapning med Criminal minds inden det er sovetid.

Husk spontaniteten derude folkens!

søndag den 7. juli 2013

It all depends on what time of day your wright your stuff..

Nej det betyder desværre ikke, at der skete noget spændende efter mit indlæg i går, tværtimod faldt jeg i søvn til boksning (det har altid virket, som en sovepille på mig).

Tidligere tænkte jeg over, at ens humør selvfølgelig kan svinge i løbet af en dag, hvilket har betydning for de indlæg, der kommer ud på bloggen. Efter arbejde var jeg i godt humør, senere var jeg lidt skuffet over min aften indtil jeg indså, at jeg faktisk var for træt til noget som helst andet end at gå i seng.

Da jeg fik fri fra arbejde var jeg i godt humør, fordi jeg havde været på arbejde med en god ven, som i mange år har været som en bror for mig. Vi ser ikke hinanden særlig tit mere, men vi kan bare snakke om alt når vi endelig ses og det er bare vidunderligt. Han havde handlet til frokost til os så han samlede sandwich til os mens jeg arbejdede. Hyggeligt og anderledes!
Det behøver slet ikke være så fancy for at bringe et smil frem.

Bagefter kørte jeg forbi min veninde, gik en tur med min søde fyr i solen og kørte så hjem til mine forældre. Aftenen er blevet tilbragt på sofaen med familien og en rigtig tøsefilm. Det er faktisk længe siden jeg bare har dovnet med dem en hel aften og det var rart nok, men jeg er normalt bare for rastløs til at sidde sammen med dem desværre.

Nu kan jeg se frem til to lange arbejdsdage og så må vi se hvad dagene ellers byder på. Jeg er møg træt så mon ikke jeg sover inden længe :)

lørdag den 6. juli 2013

The flips and flops of living life..

Ja de fleste af os kender det. Livet svinger op og ned. Nogle gange føler man at, der sker så meget så man ikke kan følge med og andre gange er det næsten som om tiden står stille.

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg står og det er måske det, der giver mig en underlig fornemmelse i maven. Jeg har møg travlt med arbejdet, venner og familie jeg skal se og alligevel føler jeg lidt at jeg mangler noget.
Min søde fyr har fået lidt kolde fødder og det er helt acceptabelt for hans situation, men jeg mangler noget til at distrahere mig lidt og indtil videre har det været træning. Noget skal holde mig i gang og beskæftiget når jeg er hjemme. Før i tiden har det altid været læsning, der tog al min tid når jeg var hjemme, men lige for tiden kan jeg slet ikke sidde stille længe nok til at læse 3 sider i træk.
Jeg mangler en ven, der kan køre en lang tur med mig, hvor jeg kun behøver sidde ved siden af og ikke sige noget. Hvor jeg bare får tid og mulighed for at tænke alting igennem. Det mangler jeg rigtig meget.

I morgen venter endnu et par timers arbejde og så burde jeg nok tage lidt tid for mig selv og tænke alting igennem for at finde ud af hvad der foregår i mit hoved.

Øv hvor belastende. Jeg magter slet ikke når tingene skal være kompliceret. Det er meget nemmere at ligge hjerte og hjerne fra sig og bare følge strømmen og det er ærlig talt det jeg har mest lyst til lige for tiden.

hmm time will show og så må vi se.

Nyd sommeren!