onsdag den 24. juli 2013

En dag tilbragt i haven.

Absolut ikke med havearbejde. Jeg har tvært imod ligget lige på min fede side næsten hele dagen.

Sidste år var mine fridage sindsygt ens. Jeg stod op, spiste morgenmad på terrssen, læste indtil det blev tid til frokost og læste derefter indtil jeg skulle træne. Pretty much alle fridage så sådan ud bortset fra når jeg skulle op og tømme min postkasse. I år synes jeg fridagene har været lidt mere presset og jeg har haft meget lidt mig-tid.

I dag havde jeg ingen planer og det var simpelthen så skønt bare at smide sig i haven med en stak bøger jeg endnu ikke har fået læst og dagens største problem var hvilken bog jeg skulle begynde på. Det var meget tiltrængt med alene tid og har kunnet mærke i dag at det har irriteret mig når telefonen har sagt en lyd, fordi nogen ville i kontakt med mig. Da jeg endelig tog imod et opkald føltes det rigtig meget som spild af tid og jeg kan mærke, at jeg bare ikke skal snakke med nogen i dag. Det bliver helt sikkert ikke til nogen aftentur. Jeg skal bare hygge med mit fjernsyn, min seng og popcorn!

I morgen har jeg lang arbejdsdag, derefter en kort, en enkelt fridag og så venter 14 dage med arbejde i træk. Godt nok på to forskellige arbejdspladser, men stadig. Det bliver en anelse presset. Heldigvis er højsæsonen slut bagefter og vagter bliver ikke nær så ofte.
Jeg er næsten klar til at hænge mig selv og ved jeg når grænsen til at kaste op inden de 14 dage er gået, men jeg har brug for pengene og erfaringen. Jeg må bare se frem til lidt flere fridage om ugen senere på sommeren og jeg glæder mig jo også til at komme tilbage til de søde mennesker på mit praktiksted.

Bekymringer er der altid nok af, men jeg gør mit bedste for ikke at lade tingene påvirke mig - slet ikke på min dejlige fridag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar