The end

Okey jeg har sagt og tænkt det før - nu stopper jeg det. Jeg slutter forholdet her og kommer på videre. Det er det bedste for alle parter især mig selv og det er ærlig på tide at finde et mere permanent forhold.
Ja ja jeg jeg siger så mange kloge ting, jeg er bare ikke altid lige så handlestærk. Denne gang har jeg alligevel en anden fornemmelse i maven.

Beslutningen kommer selvfølgelig ikke helt ude af det blå, så her er et kort oprids af den forgangne tid.
For et par uger siden kom jeg hjem fra 2 ugers ferie på Cuba med en veninde. Jeg har ikke set min søde fyr siden en del uger inden min ferie. Vi løb konstant ind i forhindringer, der gjorde at vi ikke kunne nå at se hinanden. Pyt med det. Nu har jeg så været hjemme i et stykke tid og jeg må ærligt indrømme, at når jeg  kommer hjem til en masse søde beskeder om hvor savnet jeg har været, så skal vi snarest se hinanden. Jeg havde selvfølgelig også savnet ham! 2 uger uden nogen form for kontakt er virkelig lang tid. Men det er så ikke det der er sket, tværtimod. Vi havde aftalt, at jeg skulle komme til Jylland i weekenden. Der var lagt op til det helt store med hotel og rigtig kærestetid, hvor vi både kunne tage ud og spise og hvad vi ellers havde lyst til. Det blev dog ikke til noget, da pludselig skulle arbejde indtil sent fredag aften. Selvfølgelig skal han passe sit arbejde, men da vi så snakker sammen lørdag siger han, at han ville have smidt det hele hvis jeg var kommet derover. Nu ville han så undersøge om han havde mulighed for at komme over til mig. Jeg hørte aldrig mere.

Det korte af det lange er, at jeg er blevet godt og grundig træt af, at det altid er sådan her. Det kommer aldrig til at ændre sig og slet ikke til det jeg gerne vil.

Vi kan pjatte nok så meget med snak om fremtid og børn og hvad ved jeg, men sandheden er, at jeg går og drømmer om at købe hus og blive voksen og det nytter ikke noget, at være bundet til en, som aldrig vil kunne dele den drøm med mig. Hvad der så sker, når/hvis jeg en dag møder sådan en fyr, som jeg rent faktisk kunne have en fremtid med, det er jeg meget i tvivl om. Vi har snakket om det et par gange, hvor han har skriftet imellem at sige, at han ville acceptere det fordi han vil have jeg bliver glad og samtidig siger han nogle gange, at jeg ikke må få børn med nogle andre. Jeg tror aldrig han direkte ville blande sig i mit forhold, men jeg er meget i tvivl om hvad der ville ske.

På nuværende tidspunkt er det vigtigste, at jeg skal vise ham, at jeg ikke kan mere. Der findes aldrig nogen god måde at gøre det på, så det arbejder jeg på. Indtil videre er der radiostilhed og det har jeg det helt fint med.

Nye og gamle udfordringer

Det er over et år siden jeg sidst har lavet et indlæg. Ikke fordi, der ikke har været tanke og følelser, men jeg nok bearbejdet det på en anden måde - og så har min computer været nede i over 6 måneder.

Det giver en underlig følelse i kroppen, at de ting der rørte sig i mit liv for et år siden stadig eller igen er relevante. Jeg har haft forskellige fyre i mit liv det seneste år, men ingen jeg som sådan har kaldt min kæreste og i sidste ende vender jeg åbenbart altid tilbage til den samme.

Min søde fyr har efterhånden været inde og ude af mit liv i 3 år. Han er flyttet til den anden ende af landet og det ændrer selvfølgelig vores forhold en del. Jeg kalder det et forhold, fordi det er mere end et venskab selvom han nok aldrig bliver min kæreste heller. Vi har et forhold til hinanden, men vi er ikke i et forhold på den måde.
- Det er svært at forholde sig til for mange mennesker, så derfor holder jeg det egentlig mest for min selv lige for tiden.

Geografien gør selvsagt at vi ikke ses nær så meget, som før i tiden. Da vi lige var begyndt at snakke sammen var vi sammen hver dag. Nu snakker vi mere i telefon. Han tjekker ind engang imellem for at høre om jeg har det godt og når vi har mulighederne ses vi så.
Da han stadig har sine barndomsvenner i området kommer han heldigvis stadig forbi engang imellem og så sover han som regel hos mig. Det betyder dog ikke nødvendigvis at jeg ser ham særlig meget, men det er dejligt at have ham her.

Nu har han så været hos mig i et par dage. Da jeg arbejder fuld tid nu har vi primært aftenerne sammen, det er desværre bare også der drengene gerne vil se ham, men da jeg lige har fået nye arbejdsopgaver har jeg været død træt om aftenen og så har det været fint, at han kunne være sammen med dem.
Når vi så endelig har haft en aften sammen har det tilgengæld været helt fantastisk. Vi kan snakke og pjatte og bare ligge sammen og se film. Han er så god til at vise og sige, at han faktisk har savnet mig og jeg smelter fuldstændig hver gang.
Når han ikke er her prøver jeg nok lidt at lukke af for følelserne, fordi jeg hader at gå og savne ham. Jeg bliver utrolig frustreret og det er ikke sundt for nogen af os, men når han er får følelserne frit løb og det er helt fantastisk. Jeg ved jeg bliver ked af det når han på et tidspunkt tager hjem igen, men indtil videre nyder jeg bare at have ham her og at vi faktisk godt kan finde ud af at have en hverdag sammen.

I går sov han så hos sine forældre. Jeg var ekstremt udmattet efter en hård uge, så det passede mig helt fint. Vi snakkede dog alligevel i telefon i næsten en time, fordi vi er så gode til at snakke sammen for tiden og fordi han har nogle meget seriøse tanker. Jeg kan mærke at han gerne vil have at vi får snakket om nogle ting og vi begge er blevet bedre til, at svare ærlig omkring vores følelser. Han tænker fx meget på om jeg vil have børn, men jeg har svært ved at tænke på børn med ham, fordi jeg så nærmest vil være enlig mor, det har jeg aldrig haft noget ønske om. Jeg vil være forælder sammen med en jeg elsker og som er sammen med mig hver dag. Det tror jeg bare ikke sker med ham. Ikke problemfrit i hvert fald. Det er også bare en rigtig stor beslutning at få et barn.
Men det er meget symbolsk for vores samtaler lige nu. Jeg har egentlig gået og tænkt, at vi skulle finde en måde og slutte vores forhold, men han tænker tværtimod at det aldrig slutter. Det er meget overvældende når vi ser tingene så forskelligt, men vi prøver at snakke om det.

Der sker mange ting på 3 år. Jeg har været under studie og jeg kan mærke, at det har ændret mig rigtig meget. Hans liv er meget det sammen, men han er alligevel også forandret. Alligevel har vi stadig en brændende passion for hinanden og især når vi er sammen kan jeg mærke at vi slet ikke kan holde os fra hinanden, men også når vi snakker i telefon, kan jeg høre at han bekymrer  sig for mig. Lige for tiden går han meget op i at jeg får mad og selvom jeg ikke er sulten insisterer han på, at jeg også skal have noget mad, hvis han bestiller til sig selv. Det er fjollet, men super dejligt, at han gerne vil tage sig af mig og det er hans måde at vise det.

Personligt finder jeg mere og mere ro i vores forhold. Det ligner ikke andre og det vil nok altid ærge mig, at vi ikke kan gå en tur i byen og holde i hånd og jeg heller ikke bare kan tage ham med hjem til min familie, men vi har det rigtig godt med hinanden og vi griner rigtig meget. Han kan få mig i godt humør med det samme og jeg er så pjattet med ham. Jeg er blevet bedre til at slappe af og tage tingene som det kommer og fortæller ham, hvad jeg egentlig tænker og føler om det der sker. Jeg øver mig stadig i at spørge mere ind til hvad han mener, for jeg ved at jeg kommer til at tænke på det når vi ikke er sammen mere.

Det var mange ting, men heldigvis synes jeg mest det er positivt.
Inden længe skal jeg have lavet noget aftensmad. Jeg har lovet at kigge forbi en sommerfest hos en af mine ældste venner i aften og min søde fyr har næsten lovet at hente mig, så vi kan køre hjem sammen. Jeg tror det bliver en rigtig dejlig dag, hvis alting flasker sig.

- En anden dag må jeg fortælle om min arbejdssituation.