torsdag den 12. september 2013

Studieplanlægning

Normalt ikke noget jeg gør så meget ud af. Jeg kigger på planen og ser hvad jeg skal læse til næste undervisning og så læser jeg det. Bum. Sværere er det ikke. Denne gang ligger mange af studiedagene dog så vi har fri fredag og mandag og der er måske lidt fare for at jeg hellere vil holde lang weekend end at læse de dage. Samtidig svinger det helt utroligt hvor meget vi skal læse til de enkelte dage så vi nogle gange er nede på under 40 sider og pludselig over 70 to dage i træk..

Det ser ud til jeg måske må planlægge min læsning bare en lille smule denne gang. Så må vi se om jeg kan overholde det. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg synes det er en god ide at læse forud. Ikke for mig i hvert fald. Jeg tænker det kan blive et problem at huske det hele, men man må jo gøre det så godt man kan. Vi skal ikke til nogen prøve på dette modul så på den måde skal det nok gå, men jeg vil jo gerne have så meget ud af modulet som muligt og jeg synes faktisk også det er meget interessant det vi læser om.

Der er mange forskellige måde at organisere sit studie - hvad gør i ??

mandag den 9. september 2013

Falling in love with another womans man..

Vi ved alle det 100 % no go. MEN spørgsmålet er om vi virkelig selv bestemmer hvem vi falder for. Jeg ved det var dumt fra start af at rode sig ud i noget der lignede et forhold til en fyr, som allerede var optaget, men nu er det så sket og det her pigebarn er faldet godt og grundigt for min søde, men meget optagede fyr :-/

Det er ved at være et stykke tid siden jeg kiggede forbi. Ligesom så mange andre er jeg startet i skole igen, hvilket betyder en masse læsning og meget trætte aftener. Derudover har jeg haft en del arbejde for lige at få de sidste penge med inde sæsonen slutter og så lige brugt lidt tid på veninden og min søde fyr.

Foden er ikke så hævet mere så jeg har smidt krykkerne og er begyndt at gå på foden. Det hjælper en del både for min psyke og mit humør. Jeg har været på farten hele sommeren og det at sidde hjemme med foden i vejret flere dage i træk var godt nok ved at tage livet af mig. Nu kan jeg både gå og køre og det er da blevet udnyttet lidt i weekenden.

Ikke meget at fortælle og alligevel tusind ting i hovedet. Jeg bevæger mig rundt i et område jeg sleeet ikke kender til og bestemt ikke føler mig hjemme i. Jeg er meget mere usikker end jeg plejer at være og det irriterer mig faktisk imponerende meget.

Heldigvis byder skolen på et modul integration og det er bare lige mig. Jeg synes det er møg spændende og hvis det ikke var fordi jeg var så træt efter en lang skoledag sad jeg med næsen dybt begravet i udlændingeloven, som vi skal snakke om i morgen.

I gang med mig og så skal jeg vidst ha tømt hovedet for resten af det der fylder derinde :D

Jeg håber i har mere styr på hvad i render og laver!