Too much pressure

Eller måske ikke. Jeg ved det ikke rigtig. Min krop sagde fra på arbejdet i dag og jeg måtte ringe til mine forældre og få dem til at hente mig og bilen.
I gymnasietiden led jeg meget af kvalme især om morgenen, men jeg lærte at arbejde med det og tog ofte i skole, selvom jeg havde det dårligt. De fleste ville nok tro jeg led af bulimi eller hvad ved jeg og mine forældre har også været bekymrede, men de har alligevel vidst at det ikke var det.
I dag havde jeg lang, lang kø (det havde vi allesammen), da min krop pludselig syntes at kvalme og utilpashed var det rette indslag at komme med. Jeg havde det møg varmt, fik koldsved og var overbevist om at jeg ville kaste op hvis jeg ikke strammede lidt op. Jeg havde ikke noget valg, arbejdede bare igennem, men da køen var væk måtte jeg ud og kaste op. Jeg hader det, det er et nederlag og jeg får det på ingen måde bedre bagefter, men jeg var i stand til at arbejde lidt længere og få ringet til chefen, som sendte mig hjem med det samme. Selvom hun ikke kender min fortid, ved hun at jeg ikke bare ville pjatte for at få fri. Jeg tager mange ekstra vagter og nu har jeg overvejet om det måske er derfor. Suk. Hvis det her er en form for  stress måtte den godt have ventet en uge med at bryde ud. Denne uge er travl, men næste uge er meget bedre. Højsæsonen slutter og inden længe er det tilbage til skolen.

Det ærger mig at dagen blev sådan når i går var så fantastisk. Jeg hyggede med min mor, fik lidt aftensmad og tog så ud til min veninde på hendes arbejde, hvor vi spiste is, bare fordi det var så varmt igen igen. Bagefter var jeg en tur på stranden med min søde fyr, som ser alt for sjældent. Åh hvor jeg savner ham, især når jeg så har ham. Jeg kan slet ikke give slip og derfor kom jeg også alt for sent hjem. Men for pokker, man er vel ung og dum (især dum). Nå men på trods af at vi tog på stranden fik vi aldrig badet, jeg kom til gengæld hjem med et utal af myggestik. Hurra!
Det er helt ligesom sidste år. Det er svært at finde tid sammen, men når vi endelig er sammen er det bare helt fantastisk. I år er det bare meget sværere at finde tid til hinanden fordi vi begge har så travlt og vi lever så forskellige liv. Men jeg ville stadig ikke bytte for noget andet. Jeg suger så meget glæde ud af vores tid sammen som muligt. Det er måske svært at forstå, men jeg står et sted hvor selv 5 gode minutter tænder en lille gnist og skaber en sky jeg kan svæve på resten af dagen. Det er fantastisk og utroligt, men hvor ville jeg dog ønske, at det var mere end det..

I morgen venter endnu en lang arbejdsdag og jeg håber virkelig min krop gider være med til det, for jeg har det lidt skidt med at lade de andre piger slæbe hele læsset, fordi jeg er syg. Jeg hviler og lader kroppen hele og alt det og så håber jeg på det bedste for i morgen.

De små ting vi tager for givet

Siden jeg kom hjem fra ferie har jeg nærmest ligget vandret med arbejde og det der de kalder et socialt liv.

I denne uge er resten af familien taget til Italien, så jeg passer farmen og har dermed hele huset for mig selv. Det er super skønt, men også mærkeligt og hold op hvor er der mange ting jeg skal huske. Det er ikke ligesom hos mig selv, det er helt sikkert.

Min fantastiske farmor havde fødselsdag og på trods af at der ikke var andre, der kunne komme, syntes hun at jeg skulle komme forbi og så fik jeg selvfølgelig lov til at vælge hvad vi skulle have at spise (på trods af at det var hendes fødselsdag). Selvom jeg havde været på arbejde hele dagen, nød jeg at tilbringe en hel aften med min farmor og farfar. Fantastiske mennesker, der begge er fyldt med gode historier om nutid og fortid. Jeg tog derfra fyldt med glæde og overskud, men samtidig også en følelse af at jeg tilbringer al for lidt tid med de to. Som barn voksede jeg op på samme vej, som de stadig bor på og har derfor været rigtig meget hos dem i hverdagene når jeg kedede mig og i ferierne når de tog os med i sommerhus.
Jeg vil helt sikkert til at tilbringe mere tid sammen med dem, jeg vil ikke sidde om nogle år og fortryde, at jeg ikke så dem oftere, både de og jeg fortjener bedre.

Arbejde og aftaler med pigerne og familien tager meget af min tid, men jeg havde alligevel en eftermiddag fri den ene dag, hvor min søde fyr kiggede forbi. Han har aldrig været indenfor hos mine forældre før og det var vildt intimt at lukke ham ind på den måde og lade ham se mit gamle værelse osv. Det var rigtig mærkeligt, men for pokker hvor var det dejligt at have ham for mig selv en hel aften. Jeg håber han når at komme forbi igen inden ugen er gået, men jeg er realistisk når det kommer til ham og jeg ved der altid er 20 mennesker der river og flår i ham, for at lave aftale osv.

For tiden er denne sang på min hjerne og i min radio hele tiden :)

Når en sang rammer den følelse man allerede render rundt med..

Sommerstilhed

Såå eksamen er overstået med et skønt, skønt 12 tal. Tiden er fløjet afsted uden jeg rigtig får lavet andet end at være på arbejde og sove synes jeg. Tiden går uendeligt uendelig stærkt - lige om lidt skal jeg afsted på ferie og jeg er på ingen måde klar endnu.
Jeg skal have lavet en liste med alt det jeg skal have med og i morgen skal jeg have købt de sidste ting og hentet mine penge (tyrkiske lira)

De næste par dage står på arbejde og pakning til ferien. Lørdag eftermiddag bliver jeg kørt ud til min veninde, om aftenen står den på hygge hos en af drengene og om natten bliver vi så kørt til lufthavnen så vi er klar til at lette 6.30.
Det er lidt med blandede følelser jeg ser frem til ferien. Jeg har ikke rigtig haft tid til at glæde mig og nu stresser jeg bare lidt over det med at blive klar, på trods af at jeg ikke kan tage mig sammen til at få lavet den pokkers liste. Der er så mange ting jeg burde gøre og gerne vil have gjort inden jeg tager afsted, men det er godt nok svært at finde overskuddet til at komme i gang.

Jeg skal kigge på badetøj og sommersko i morgen. Det ved jeg i hvert fald at jeg mangler!

Lige nu er min seng ved at suge mig dybt ned i sine folder og jeg er meget tilbøjelig til at overgive mig at ligge mig til at sove meget, meget snart. Jeg er såå træt!

Forhåbentlig mere overskud og bedre indlæg inden jeg tager afsted.

Bær over med mig ;)