Siden jeg kom hjem fra ferie har jeg nærmest ligget vandret med arbejde og det der de kalder et socialt liv.
I denne uge er resten af familien taget til Italien, så jeg passer farmen og har dermed hele huset for mig selv. Det er super skønt, men også mærkeligt og hold op hvor er der mange ting jeg skal huske. Det er ikke ligesom hos mig selv, det er helt sikkert.
Min fantastiske farmor havde fødselsdag og på trods af at der ikke var andre, der kunne komme, syntes hun at jeg skulle komme forbi og så fik jeg selvfølgelig lov til at vælge hvad vi skulle have at spise (på trods af at det var hendes fødselsdag). Selvom jeg havde været på arbejde hele dagen, nød jeg at tilbringe en hel aften med min farmor og farfar. Fantastiske mennesker, der begge er fyldt med gode historier om nutid og fortid. Jeg tog derfra fyldt med glæde og overskud, men samtidig også en følelse af at jeg tilbringer al for lidt tid med de to. Som barn voksede jeg op på samme vej, som de stadig bor på og har derfor været rigtig meget hos dem i hverdagene når jeg kedede mig og i ferierne når de tog os med i sommerhus.
Jeg vil helt sikkert til at tilbringe mere tid sammen med dem, jeg vil ikke sidde om nogle år og fortryde, at jeg ikke så dem oftere, både de og jeg fortjener bedre.
Arbejde og aftaler med pigerne og familien tager meget af min tid, men jeg havde alligevel en eftermiddag fri den ene dag, hvor min søde fyr kiggede forbi. Han har aldrig været indenfor hos mine forældre før og det var vildt intimt at lukke ham ind på den måde og lade ham se mit gamle værelse osv. Det var rigtig mærkeligt, men for pokker hvor var det dejligt at have ham for mig selv en hel aften. Jeg håber han når at komme forbi igen inden ugen er gået, men jeg er realistisk når det kommer til ham og jeg ved der altid er 20 mennesker der river og flår i ham, for at lave aftale osv.
For tiden er denne sang på min hjerne og i min radio hele tiden :)
Når en sang rammer den følelse man allerede render rundt med..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar