Produktiv mandag

For dælen hvor er det bare en god mandag!

Jeg kom tidligt så nåede rent faktisk et bad uden for meget stress. Blev heldigvis hentet af en fantastisk studiekamerat og så var vi jo tidligt ude på skolen. Vi fik et rigtig godt bord og det var vigtigt for dagen stod på non-stop gruppearbejde. Fordi vi kom tidligt var der tid til at spise rigtig meget morgenmad og lige få snakket lidt om weekenden inden de sidste kom dumpende. Dagen gik fantastisk. Vi fik endelig afsluttet nogle af de ting vi havde gang i til vores projekt og endelig så det ud som om vi kom bare en smule fremad. Der er kortere og kortere tid til vi skal aflevere så vi følte os en smule presset, men nu er der håb igen.
Da vi var færdige kom min søde venindes kæreste og hentede os og så stod den ellers på indkøb for alle pengene. SÅ dejligt med en bil så man kun behøver handle en gang !
Da jeg kom hjem var energi niveauet stadig højt og det blev brugt på at klargøre lidt mad, sende noter rundt til gruppen og ellers få ordnet nogle små opgaver jeg har haft hængende over hovedet. Det er så dejligt at få ordnet de ting og rigtig få visket tavlen ren!

I morgen er studiedag så jeg skal have kigget på lidt mere til gruppearbejdet onsdag. Der skal trænes og der skal seriøst støvsuges i det lille hjem! Overskuddet har været lavt på det sidste, men i dag er jeg helt oppe og ringe og det er en fantastisk følelse!

Nu står den på sen aftensmad (jeg skulle lige have det andet ud af verden mens jeg var så godt i gang) og så er det fantastiske medical night på kanal 4 og det må man jo ikke gå glip af ;)

Hav det dejligt derude !!

Giving chances and letting people in

Så en hurtig opdate på de frustrationer jeg havde sidst. Det bliver ikke os. Jeg har tænkt meget over det jeg vil og skal og helt ærlig, hvis det var en veninde der havde samme tanke vidste jeg præcis hvad jeg ville sige til hende - nemlig at jeg bare var forvirret og måske en smule ensom lige nu, men at jeg jo ikke er forelsket i ham og derfor ikke kan finde sammen med ham igen. Han er tryghed og derfor er det ham jeg "falder tilbage på". Derfor er vi fortsat bare gode venner og forhåbentlig aldrig forvirret igen.

Eller i hvert fald ikke forvirret omkring ham. Forvirring er der nok af i et ungt pigesind. Jeg synes ellers ikke jeg er den største pigepige, men dog stadig en pige.
Jeg blev kontaktet af en fyr jeg har mødt en del gange i byen, okey indrømmet, jeg provokerede måske selv lidt ved at like mærkeligt billede af ham, der dukkede op på min væg. Sidste gang vi rigtig snakkede sammen i byen var til jul, hvor jeg havde gang i flere ting end mit hjerte kunne klare og dengang afviste jeg ham på ærligste vis og sagde til ham, at jeg ikke søgte kærlighed og at han fortjente bedre. Nu er han her igen. Ingen andre fyre i mit hjerte på den måde og hallo han er faktisk en ret sød fyr, som jeg før har haft en godt øje til. Han driller mig lidt med min afvisning til jul, men han synes alligevel vi skal snakke lidt sammen hvis jeg har lyst. Har jeg så det ? Ja det tror jeg, men en fyr der bor i København selvom vi kommer fra samme sted? Åhh er dagens udtryk. Jeg kører mig selv op i en spids for ingenting og helt ærligt så skal jeg bare lade være. Jeg tager det som en oplevelse (som min veninde altid siger) og så må tiden vise om han kan klare mosten og vi overhovedet passer sammen. Jeg ved i hvert fald at han kan få mig til at smile og grine og det er en kæmpe kvalitet!

Oven i det har jeg de sidste 2 timer siddet og hidset mig op over at min nye overbo spillede virkelig høj musik, for nu at finde ud af at det er min polske nabo, der åbenbart er døv eller bare ikke har overvejet at det faktisk er onsdag i den virkelig verden og vi er nogen der skal op i morgen! Nogle gange er det så irriterende at bo tæt på kollegie med en masse unge, men for det meste er jeg jo ret ligeglad, jeg er her næsten aldrig alligevel ;)

Nu skal jeg alligevel til at pakke for familien venter i morgen direkte efter skole så afsted med toget igen igen. Skal lige pakke det sidste og så i seng. For tiden læser jeg en bog og Thy lejren og samtidig en meget anderledes bog der hedder "drengen der voksede op som hund" og er case historier om traumatiserede børn. Barsk læsning, men jeg har svært ved at lægge den fra mig og så ved man bare den er god.

Hav det godt derude.

Old love die hard..

Eller gør det ?

På det sidste har jeg tænkt meget over de forhold jeg har været igennem, både seriøse og mindre seriøse. Nogle af fyrene snakker jeg stadig med, nogle har jeg det rigtig godt med, med nogle især en bestemt får jeg stadig lidt ondt i maven når jeg ser ham, jeg savner ham stadig og det er der intet hemmeligt i, desværre.

Jeg tænker meget på mit længste seriøse forhold (som desværre ikke er ham, der giver mig ondt i maven). Han er en god ven nu, som jeg ser lidt for sjældent, men når jeg gør falder vi helt tilbage og kan pjatte og snakke, som om vi stadig var kærester. Vi er der altid for hinanden når det virkelig brænder på og ved præcis hvilke knapper vi skal trykke på hos hinanden for at fremtvinge et smil. Det er 2 år siden vi slog op, men i perioder kan jeg stadig overveje om han er den jeg burde være sammen med. På en måde er det helt åndsvagt for der er jo en grund til man slog op (2 gange indenfor 1 år), men på den anden side er der bare fantastisk kemi og jeg har endnu ikke mødt nogen der bare forstår mig som han gør og jeg synes ellers jeg har haft givet chancen til et par stykker.
Åh jeg er så træt af at gå og tænke på det, for inderst inde ved jeg jo godt, at vi ikke skal være sammen, men jeg tænker bare "hvis og hvis og måske". Jeg kan simpelthen ikke ligge det fra mig for tiden og det tynger rigtig meget.
Han ved godt at jeg går og tænker på det og har diskret på sin egen måde spurgt om vi skal ses i weekenden, men jeg tør ikke se ham for jeg er inderligt bange for at give ham håb om at vi finder sammen igen og hvis nu det ikke er det jeg vil er det brutalt at lede ham den vej for senere at vende om. Samtidig er jeg også meget bange for at jeg kun tænker på det her fordi jeg er lidt ensom og han er tryghed. Jeg ved han elsker mig for den jeg er, uden tvivl. Men vi ved alle at det ikke er nok at elske hinanden.

Åh jeg er så forvirret og frustreret.