Eller gør det ?
På det sidste har jeg tænkt meget over de forhold jeg har været igennem, både seriøse og mindre seriøse. Nogle af fyrene snakker jeg stadig med, nogle har jeg det rigtig godt med, med nogle især en bestemt får jeg stadig lidt ondt i maven når jeg ser ham, jeg savner ham stadig og det er der intet hemmeligt i, desværre.
Jeg tænker meget på mit længste seriøse forhold (som desværre ikke er ham, der giver mig ondt i maven). Han er en god ven nu, som jeg ser lidt for sjældent, men når jeg gør falder vi helt tilbage og kan pjatte og snakke, som om vi stadig var kærester. Vi er der altid for hinanden når det virkelig brænder på og ved præcis hvilke knapper vi skal trykke på hos hinanden for at fremtvinge et smil. Det er 2 år siden vi slog op, men i perioder kan jeg stadig overveje om han er den jeg burde være sammen med. På en måde er det helt åndsvagt for der er jo en grund til man slog op (2 gange indenfor 1 år), men på den anden side er der bare fantastisk kemi og jeg har endnu ikke mødt nogen der bare forstår mig som han gør og jeg synes ellers jeg har haft givet chancen til et par stykker.
Åh jeg er så træt af at gå og tænke på det, for inderst inde ved jeg jo godt, at vi ikke skal være sammen, men jeg tænker bare "hvis og hvis og måske". Jeg kan simpelthen ikke ligge det fra mig for tiden og det tynger rigtig meget.
Han ved godt at jeg går og tænker på det og har diskret på sin egen måde spurgt om vi skal ses i weekenden, men jeg tør ikke se ham for jeg er inderligt bange for at give ham håb om at vi finder sammen igen og hvis nu det ikke er det jeg vil er det brutalt at lede ham den vej for senere at vende om. Samtidig er jeg også meget bange for at jeg kun tænker på det her fordi jeg er lidt ensom og han er tryghed. Jeg ved han elsker mig for den jeg er, uden tvivl. Men vi ved alle at det ikke er nok at elske hinanden.
Åh jeg er så forvirret og frustreret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar