The end

Okey jeg har sagt og tænkt det før - nu stopper jeg det. Jeg slutter forholdet her og kommer på videre. Det er det bedste for alle parter især mig selv og det er ærlig på tide at finde et mere permanent forhold.
Ja ja jeg jeg siger så mange kloge ting, jeg er bare ikke altid lige så handlestærk. Denne gang har jeg alligevel en anden fornemmelse i maven.

Beslutningen kommer selvfølgelig ikke helt ude af det blå, så her er et kort oprids af den forgangne tid.
For et par uger siden kom jeg hjem fra 2 ugers ferie på Cuba med en veninde. Jeg har ikke set min søde fyr siden en del uger inden min ferie. Vi løb konstant ind i forhindringer, der gjorde at vi ikke kunne nå at se hinanden. Pyt med det. Nu har jeg så været hjemme i et stykke tid og jeg må ærligt indrømme, at når jeg  kommer hjem til en masse søde beskeder om hvor savnet jeg har været, så skal vi snarest se hinanden. Jeg havde selvfølgelig også savnet ham! 2 uger uden nogen form for kontakt er virkelig lang tid. Men det er så ikke det der er sket, tværtimod. Vi havde aftalt, at jeg skulle komme til Jylland i weekenden. Der var lagt op til det helt store med hotel og rigtig kærestetid, hvor vi både kunne tage ud og spise og hvad vi ellers havde lyst til. Det blev dog ikke til noget, da pludselig skulle arbejde indtil sent fredag aften. Selvfølgelig skal han passe sit arbejde, men da vi så snakker sammen lørdag siger han, at han ville have smidt det hele hvis jeg var kommet derover. Nu ville han så undersøge om han havde mulighed for at komme over til mig. Jeg hørte aldrig mere.

Det korte af det lange er, at jeg er blevet godt og grundig træt af, at det altid er sådan her. Det kommer aldrig til at ændre sig og slet ikke til det jeg gerne vil.

Vi kan pjatte nok så meget med snak om fremtid og børn og hvad ved jeg, men sandheden er, at jeg går og drømmer om at købe hus og blive voksen og det nytter ikke noget, at være bundet til en, som aldrig vil kunne dele den drøm med mig. Hvad der så sker, når/hvis jeg en dag møder sådan en fyr, som jeg rent faktisk kunne have en fremtid med, det er jeg meget i tvivl om. Vi har snakket om det et par gange, hvor han har skriftet imellem at sige, at han ville acceptere det fordi han vil have jeg bliver glad og samtidig siger han nogle gange, at jeg ikke må få børn med nogle andre. Jeg tror aldrig han direkte ville blande sig i mit forhold, men jeg er meget i tvivl om hvad der ville ske.

På nuværende tidspunkt er det vigtigste, at jeg skal vise ham, at jeg ikke kan mere. Der findes aldrig nogen god måde at gøre det på, så det arbejder jeg på. Indtil videre er der radiostilhed og det har jeg det helt fint med.