Helt sikkert mottoet for sommeren lige nu. Jeg er enten på arbejde eller sammen med veninden eller min søde fyr. Min seng ser jeg stort set kun lige før jeg falder i søvn og lige efter jeg er vågnet. Tiden flyver afsted og inden længe er sommeren slut og det er tilbage til en hverdag, som er meget fjern fra min verden lige nu. I mit stille indre gruer jeg for at vende tilbage, fordi jeg ærlig talt er lidt vild med tilværelsen lige nu, men på den anden side ved alle at sommeridyl ikke kan holde forevigt. Der er en grund til man altid snakker om den der sommerflirt osv og i mit liv har ting, der er startet om sommeren aldrig holdt efteråret ud.
So far vil jeg bare læne mig tilbage og prøve på at følge med. Den kommende uge står på røv mange arbejdsdage og så skal jeg tilbage på praktikstedet og hjælpe til et par dage, 2 uger i træk.
Nå men når hverdagen er work or play opdelt handler det om at nyde al den fritid man kan komme i nærheden af. Derfor er ugen gået med bytur i sidste weekend. En hyggetur i byen i løbet af ugen hvor vi bare var nede og kigge og snakke med dørmændene (vi kender alle dørmændene i vores område :D). Et par hyggelige aftener med min søde og lidt tid med hans venner. En tur i Hansa Park med hele familien og bedste veninde. Rigtig meget arbejde. En tur hjem til kollegiet og tømme en postkasse, der ikke var blevet tømt i flere uger. Hotel med min søde fyr efterfulgt af en hel dag med veninden, hvor vi lavede så lidt som muligt. Det har været god uge og det er absolut positivt at tænke på for der bliver knap så meget tid i den kommende uge.
Jeg nyder tiden mens jeg kan. Jeg har lært på den hårde måde at alting kan vende fra den ene dag til den anden så jeg er desværre hele tiden klar til at sige farvel til det hele. Jeg prøver at leve i nuet og nyde det og så må vi se hvad sommeren bringer.
Bortset fra det kender i så det at man møder en, man ikke har snakket med i et stykke tid og han så vader rundt i at man skal have kontakt igen. Men bagefter skriver han aldrig. Jeg er så træt af det. Hvorfor er det lige man skal igennem det der skuespil hver gang i stedet for bare sige "godt at se dig, hej hej". Der er jo ikke noget mere åndsvagt end de første dage efter, hvor man rent faktisk forventer at få en besked.
I min verden ryger det bare lige igennem systemet og jeg gider ærlig talt ikke hidse mig op over det, men det er jo spild af tid at fylde hinanden med den slags pis.
Nå jeg prøver at tjekke ind igen snarest muligt, men det er ikke sikkert, der er så meget at fortælle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar