Ej hvor er jeg træt af, at jeg er så dårlig til at huske at skrive indlæg. Jeg tjekker selv et par forskellige blogs hver dag og blive ærgerlig når der ikke er noget at komme efter. Noget helt andet er at jeg så har aaalt for meget at fortælle når det endelig er.
Nå men de sidste dage er gået med hygge med lidt forskellige veninder på tomandshånd. Rigtig dejligt at have tiden til at sætte sig ned og bare være sammen. Fredag mødtes jeg med min ældste veninde, som jeg desværre ikke har fået holdt kontakten med de sidste par måneder, fordi der har været sket så meget i vores begges liv. Men nu blev det altså til at vi satte os ned på en restaurant og indhentede noget af det forsømte. 3 timer senere skulle hun skynde sig hjem, fordi hun skulle på arbejde ellers havde vi nok siddet der endnu :D Der var bare tusind ting vi skulle snakke om. Jeg var så glad da jeg kørte der fra og om til en anden veninde at jeg næsten følte mig helt høj.
Fredag aften var jeg inviteret med til en fest med nogle gutter jeg ikke kender sådan helt godt. Jeg tog derfor lidt en chance da jeg sagde ja til at tage med, fordi jeg ikke vidste hvad jeg gik ind til. Festen var kedelig synes vi alle sammen så vi tog i byen hvor vi plejer og fik lidt at drikke. Det var der faktisk intet problem i. De var meget gavmilde og jeg var på intet tidspunkt i tvivl om at de nok skulle sørge for at jeg havde noget at drikke. Det var så også det eneste jeg kunne være sikker på. Drengene var hele tiden væk og mit ellers så trofaste diskotek forekom mig for første gang dybt kedeligt. Jeg tog derfor ret tidligt hjem for bare at være lidt frisk i dag. Det virkede så ikke :D Jeg har været ret træt!
Men jeg fik holdt en rigtig god Mortens aften med mine forældre, søster og vores trofaste ven af familien. Vi endte med at spille Disney TP og se lidt Voice/DMA det var simpelthen så kanon hyggeligt og lige det jeg havde brug for!
Nu har jeg mest brug for søvn. Jeg er helt smadret og min dejlige far har fødselsdag i morgen så der venter en dag med boller og lagkage og hvad der ellers hører til sådan en dag:)
Jeg håber folk er mere opmærksomme på jer derude og i aldrig må føle jer forladte<3 p="p">3>
Ingen kommentarer:
Send en kommentar