Jeg sov ikke specielt godt og det er jo bare en fantastisk start på ugen. Følte slet ikke jeg havde sovet og kom da også sent ude af døren.. Nå men vi skulle have gruppearbejde og vejledning i formiddags så jeg kunne bestemt ikke blive hjemme. Havde så næsten besluttet mig for at tage hjem til middag når undervisningen skulle begynde, men så blev jeg lige mindet om at vi skulle have intro til vores mundtlige prøve i januar og det plejer altid at dæmpe nerverne en del, at man lige får snakket det hele igennem med en lærer. Nu er vi bare så heldige at vores lærer er trukket ud af undervisningen for at forberede skemaer til efter jul, hvilket så betyder at vi har en nyansat lærer i stedet for og det viste sig så at hun ikke vidste en dyt mere end man kunne have læst på de papirer skolen ligger ud inden længe - behøver jeg skrive at hun selvfølgelig gemte introen til sidst så vi fik fri halv 4...
Jeg skulle så lige handle nogle ting inden jeg tog hjem så var da lige et smut forbi føtex, som ligger så dejligt placeret midt på stationen... Her kunne jeg så godt ha tænkt mig at de liige havde brugt et øjeblik på at lave et skilt, der fortalte at de havde gang i oplæring af ny kassedame så man vidste at det tog ca tusind år at komme igennem køen.. 2 kasser åbne og den ene bemandet af en under oplæring - det er jo næsten til grin, at man ikke åbner en kasse eller 4 mere så folk ikke skulle stå i kø hele dagen...
Endelig hjemme stod den på klargøring af mad (flødekartofler for the win :D), som er færdig inden længe og bagefter står den på juralæsning til i morgen. Puh ! Det gælder bare om ikke at falde i søvn og så gå tidligt i seng og så håbe at jeg er mere frisk i morgen :)
Håber i har det godt derude og jeres mandag glider lidt nemmere end min !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar