Jeg har haft hovedpine næsten konstant siden i går og da jeg vågnede i morges kunne jeg godt mærke at jeg ikke ville få noget ud af at tage nogen steder.
På den anden side kunne jeg heller ikke falde i søvn så har heldigvis været vågen siden ret tidligt i morges, men det er lige det der med at finde noget man kan lave når nu hovedet helst vil holdes i ro :/
Derfor er tiden indtil videre gået med at se lidt tv og rode igennem alle mine fagbøger, for at finde dem jeg gerne vil nå at genlæse under praktikken. Det er blevet til en ret stor bunke, men jeg må kigge hver enkelt bog igennem og se om det er alle kapitler eller måske bare udvalgte kapitler jeg føler for.
Derudover kommer alle de tekster jeg har på kopi. Det er en helt anden bunke, som jeg slet ikke har kigget på endnu. PUH.
Weekenden blev mindst lige så fantastisk, som jeg havde forventet og jeg nåede at tilbringe kvalitetstid med mine forældre (vi var i Tyskland og købe ind til min mors store fødselsdagsfest sidst på måneden) og med bedste veninden (junk, druk og dans). Søndag morgen vågnede jeg allerede kl 9 (efter 4,5 times søvn) og var meega sulten. Min veninde sov ret fredeligt og jeg vidste hun havde brug for at sove igennem så jeg listede ud og blev hentet af min søde far. Så kunne jeg lige komme hjem og pakke mit grej hos dem og så gad min rigtig søde far godt køre mig hjem :P
Jeg får tit af vide, at jeg er møg heldig med de søde forældre jeg har. Heldigvis glemmer jeg det ikke så tit.
Nå læsning here i come og så står den på sund kost i aften. Min veninde synes vi skulle spise sammen på torsdag, fordi vi begge to har sent fri og hendes kæreste ikke er hjemme. Men at spise ude synes jeg man skal gøre sig fortjent til. Lets face it, man spiser bare ikke super sundt når man endelig kommer ud. Men som de der motivationsbilleder ofte fortæller så skal der mere end et usundt måltid til at ødelægge en sund diæt. Ligesom at der skal mere end et sundt måltid til at ændre usunde kostvaner.
Øv jeg håber at jeres kroppe har det bedre. Og at i får nydt det skønne vejr vi har for tiden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar