Jeg kan slet ikke følge med og slet ikke uger, som denne, hvor der kun er 4 arbejdsdage og en helligdag som denne hænger sammen med en fantastisk tradition i min hjemstavn.
Jeg bliver nødt til at gå tidligere i morgen og lokke min far til at komme og hente mig for at jeg kan få det hele til at hænge sammen. Traditionen tro vender alle snuden hjem for at deltage i festlighederne de næste 4 dage, der er derfor stor chance for at man møder nogle gamle venner (og fjender) - det kan kun blive en fest :D
Jeg skal i gang med at pakke lige om lidt, da jeg bliver nødt til at tage direkte fra praktikken i morgen så jeg kan nå at gøre mig klar og tilbringe aftenen sammen med bedste veninden og alle dem vi møder. Det bliver en god weekend hvor jeg både skal drikke, hygge, te mig åndsvagt og arbejde en hel dag næsten. Jeg arbejder kun om sommeren og har første arbejdsdag i weekenden. Det bliver en god sæson og jeg glæder mig lidt til at komme tilbage og komme i gang, men jeg tror også det bliver lidt hårdt at arbejde næsten fuldtid i praktikken og arbejde de fleste weekender også.
I længden kan jeg godt blive lidt træt af at rejse frem og tilbage hver weekend. Især uger som denne hvor planlægningen fylder så meget kan jeg godt blive træt af at jeg ikke enten har bil eller bor tættere på venner og familie, men jeg har selv valgt at studere her selvom jeg kunne have gjort det tættere på. Og faktisk kan jeg godt lide at lukke af i hverdagene forstået på den måde at jeg selvfølgelig snakker med dem alle sammen i løbet af ugen, men jeg bliver ikke fristet til at tage hjem til dem før det bliver weekend. Og så kan jeg til gengæld lukke af for tankerne om praktikken når jeg er hjemme på weekend og bare bruge tid på dem jeg elsker aller mest.
Nu står den på pakning og oprydning så det hele ikke ligner noget der er løgn når jeg kommer hjem igen søndag :D
Husk at nyde tiden folkens for den flyver fordi hurtigere end man kan nå at overveje det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar