Ja så var det pludselig Pinse. Den kom og gik sådan uden videre og fik ikke særlig meget opmærksomhed, for mit vedkommende i hvert fald.
Fredag blev desværre dagen, hvor vi måtte sige farvel til min søsters elskede border. Han var glad til det sidste og blev aflivet hos mine forældre i dejlige omgivelser og med hele familien omkring sig. Det kunne ikke være pænere og mere perfekt. Jeg er sikker på han hygger sig i hundehimlen.
Lige nu fik det mig til at tænke tilbage på de dyr man har haft, elsket og sagt farvel til. Vores dejlige hunkat fik killinger for en del år siden. Vi har kun en tilbage nu fordi de andre er forsvundet (det er hvad der sker når man bor på landet - man kan ikke være sikker på at de er døde bare fordi de ikke kommer hjem). En killing måtte vi dog aflive, da hun kom hjem med et brækket ben. Min killing self. Den bedste af den alle og efter al den træning vi var igennem, blev hun rigtig sød. Ja ja hun havde det med at tæve de andre killinger, men nu hvor jeg mindes hende er mine bedste minder når hun kom ind på mit værelse, lagde sig på mig bryst lige under min hage og så ellers bare sov. Alt for mange gange har jeg også sovet mens hun lå der og er vågnet af en smaskelyd efterfulgt af et bid i næsen :D Hun var så åndsvag, men hun elskede at putte og hvis hun ikke blev kælet måtte hun jo gøre noget for at få opmærksomhed hehe.
Nå men min pinse gik med arbejde, veninde hygge og årets første fødselsdagsgave og jeg er helt forelsket i den!! Min bedste veninde har lavet et fotoalbum til mig med billeder tilbage fra 1g og til nu og så har hun skrevet ved hver billede hvornår det er og hvad vi laver. Jeg var næsten ved at græde da jeg bladrede igennem det. Så skøn en gave altså. For fanden hvor jeg elsker den pige!!
Nu står den på opdatering af lovsamling. I morgen skal vi besøge to fra studiegruppen på deres praktiksteder og så på torsdag er der nogen her i firmaet der bliver gamle :D
Jeg håber i havde lidt mere familietid i pinsen end jeg havde! Og så vil jeg håbe i alle tager et øjeblik til at mindes dem i har sagt farvel til og mindes dem med glæde. Det giver faktisk ikke altid smerter hvis man fokuserer på de gode og sjove ting.
Take care!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar