Nu skrev jeg jo om min super planlagte weekend og hovedtrækkene var der ikke meget at gøre ved med her er lidt smådetaljer ;)
Det viste sig at vi var to piger, der stod for at handle ind til hele flokken, som endte på 7 drenge og 3 piger. Drengene havde valgt, at vi skulle have mixicanske pandekager så det var noget med en masse kød, grøntsager og de der forbandende pandekager. 10 mennesker er mange at handle til og mange at presse sammen i en lille lejlighed, men vi hyggede os med at lave mad til dem og så spillede vi spil og snakkede til et stykke ud på natten.
Jeg kunne ikke sove så lå og snakkede med en ven til omkring 5 og vågnede så kl 7, hvor de overnattende drenge skulle køre og konstaterede at min veninde var væk. Hun var gået fordi hun heller ikke kunne sove og jeg endte med at tage hjem til mine forældre halv 9 på min fridag.. Det var ikke voldsomt meget søvn, men jeg var simpelthen ikke træt. Hjemme ved mine forældre gik jeg en lang tur med musik i ørene for at tømme hovedet. Bagefter tog hele familien ud for at købe gave til min farmor og farfars guldbryllup og så købte vi lige en ny garderobe til min far :D Jeg fik måske en halv times søvn i solen om eftermiddagen og så stod den ellers på guldbryllup hele aftenen. Rigtig hyggeligt og så sjovt med familien, men når man er ædru og alle omkring en bare bliver mere og mere fulde på den belastende måde, kan man godt blive lidt træt :D Vi var hjemme omkring halv 3 og så stod vi længe og snakkede i køkkenet før jeg måtte overgi mig og gå i seng. Jeg skulle arbejde hele søndag og var godt nok smadret da jeg skulle op. Arbejdsdagen gik heldigvis og efter arbejde mødtes jeg med familien for at spise mad. Derefter var jeg forbi min venindes arbejde et par timer for at høre lidt sladder og så hjem til mine forældre igen.
Jeg kunne næsten ikke hænge sammen om aftenen så min mor foreslog at jeg kørte med min far hjem fra arbejde mandag for at pakke og så tog hjem til mig selv tirsdag. Og det gjorde jeg selvfølgelig ;D
Weekenden var god og glad på mange punkter, men jeg havde et mindre skænderi med min veninde lørdag morgen og jeg var inderligt i tvivl om vi kunne snakke sammen igen, men hen af eftermiddagen da hun havde sovet skrev hun undskyld og vi fik snakket det hele igennem og ærlig talt er det jo det eneste der skal til. Man skal bare snakke om det og det har vi altid gjort. Den eneste gang hun ikke sagde sin oprigtige mening gled vi fra hinanden og snakkede ikke sammen i flere måneder. Det er bare ikke sådan man er overfor sine venner. Vi er bedste venner fordi vi altid ved hvordan hinanden har det. Måske snakker vi ikke sammen om hvad vi laver hver dag, men hvis vi er helt oppe og køre eller helt nede så ved den anden det altid og det er så nemt at vide hvad man kan sige hvornår, når man ved om hun inderst inde er lidt trist eller stresset.
Weekenden gav mig meget at tænke over, men inden længe rammer eksamen. Mange er allerede i gang og næsten færdige. Jeg har en lidt tam eksamen i år og kan godt mærke, at jeg ikke heelt føler mig inspireret til at gå i gang med at læse op. Inden længe venter weekenden igen og jeg skal arbejde, hygge med familie og til 50 års fødselsdag - det er i hvert fald det der er planlagt ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar