torsdag den 21. november 2013

Returning

Ved ikke helt hvor jeg har været, men det er som om der sker tusind ting uden der rigtig sker noget.

Der er næsten gået en måned siden jeg gjorde mig klar til ferie med min veninde. Vi havde en fantastisk tur, hvor vi grinte uafbrudt i en hel uge. Det var fantastisk. Fyldt med mindeværdige oplevelser og interne jokes. Vi har altid haft en fantastisk evne til at grine sammen og det må man sige vi fik gjort. Det var helt mærkeligt at komme hjem og hun ikke var der hele tiden.
- Det er utroligt så hurtigt man bliver vant til at være sammen med en person hele dagen, hver dag.

Efter vi kom hjem har den stået på rigtig meget tid med drengene og forskellige vennegrupper og en del fester. Færdiggørelse af opgave og fremlæggelse. Sagt farvel til mit forhold med min søde fyr med ønsket om at vi stadig kan snakke sammen som venner. Støttet min mor, da hun blev fyret. Fejret min fars 50 års fødselsdag med venner og familie. Haft fantastiske familie stunder. Flyttet mine ting hjem til mig selv. Startet undervisning igen. Tilbragt tid med mig selv og min dyne. Stemt ved kommunalvalg og regionsvalg.

Der er sket rigtig meget og ikke så meget. Jeg har været følelsesmæssigt ovenpå for så at føle mig fuldstændig drænet. Tiden er fløjet og inden længe er det december. Jeg har svært ved at følge med i mit eget liv for tiden og derfor er det svært at holde noget som helst opdateret her. Det er som om tingene aldrig helt er afsluttet og i løbet af få dage har det hele ændret sig til at være noget helt andet end jeg troede det var.
- Det er svært og forvirrende og psykisk hårdt.

Heldigvis finder jeg ro og støtte i mine veninder og bliver behageligt distraheret når jeg fjoller rundt med drengene. De er søde og åndsvage og man kan ikke rigtig andet end at grine af dem.

Den står på læsning, madlavning og putning under dynen inden længe og i morgen er det fredag og familien og vennerne venter :)

Undskyld fraværet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar