Jeg er normalt ikke den type, der har mange hemmeligheder. Jeg er meget åben omkring mit liv, hvis folk spørger, fordi jeg sjældent føler jeg har noget at skamme mig over. Når folk spørger har jeg dog altid det frie valg omkring hvad jeg vælger at fortælle folk. Noget jeg ikke bare viser frem er mig selv og min krop. Jeg er ekstremt genert omkring min krop og det kræver stor tillid fra min side at vise noget frem.
Når jeg render rundt på mit eget lille kollegieværelse helt alene føler jeg dog ikke et behov for at dække mig til så jeg render tit bare rundt i en t-shirt om aftenen hvis jeg lige skal hente noget og så tilbage under dynen. Det er dog slut nu!
I går aftes børstede jeg tænder samtidig med jeg rendte rundt med min telefon, fordi jeg pjattede med et par venner over snapchat. Da jeg er færdig får jeg tilfældigt kigget op i mit vindue, som ikke har noget gardin. Der kommer så et videokamera frem!! Der står seriøst en og filmer ind gennem mit vindue, men jeg står der i t-shirt og pjatter...
Det er så meget over grænsen! Jeg ringede med det sammen til en kamerat, fordi jeg havde brug for at fortælle nogen om min oplevelse med det samme. Jeg sneg mig nærmest rundt af frygt for at se ham igen. Jeg satte mig i min seng under dynen og holdt øje med mit vindue mens jeg snakkede med min ven. Pludselig kan jeg se et hoved komme frem i kanten af vinduet og min reaktion var bare at råbe og kaste noget lige mod vinduet. Der var heldigvis persienner for så det er begrænset hvad han har kunne se, men jeg føler mig total overvåget! Jeg slukkede al lys indtil jeg var sikker på at han ikke længere var derude og så lagde jeg mig til at læse. Kunne slet ikke finde ro og jeg har sovet helt elendigt i nat. Uden tvivl fordi jeg var bange for at han rendte rundt derude og kiggede ind :-/
Jeg føler mig rigtig krænket og har haft hovedpine hele dagen. Måtte blive hjemme fra skole fordi jeg var så træt og det hjalp lidt at få sovet ud og komme af med hovedpinen. Har også fået ordnet en masse herhjemme, men nu hvor det er mørkt igen kigger jeg bare hele tiden på vinduerne for at være sikker på der ikke står nogen derude :-/
Jeg tænker på om fjolset overhovedet overvejer, hvad hans handling betyder for mig. Jeg er slet ikke mig selv og jeg føler mig ikke rigtig tryg i mit eget hjem lige nu. Jeg glæder mig bare til jeg skal ned til vennerne, hvor ingen lurer gennem vinduerne.
Har i nogensinde prøvet noget grænseoverskridende på den måde ??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar