onsdag den 6. februar 2013

Bad habits are hard to break

Især hvis man er rigtig meget b-menneske og pludselig skal umenneskelig tidligt op HVER dag.
Jeg er begyndt i praktik og så er man altså nødt til at stå op og pakke mad og tage tøj på hver dag. Det er ret hårdt når man er typen, der kan sove til kl 11, hvis der er mulighed for det. Jeg synes virkelig det er hårdt at komme op om morgenen, men jeg vil så gerne blive bedre til det så nu går jeg (i mit hoved) meget tidligt i seng i håb om, at jeg er mere frisk om morgenen. En anden del af planen er at sørge for maden dagen før således at jeg ikke skal sørge for tusind ting om morgenen. På en måde kan jeg sove en lille smule længere om morgen. Hurra!

Heldigvis fungerer det sådan at når man står tidligt op, arbejder hele dagen og sørger for ikke at sove når man kommer hjem så bliver man tidligt træt. Hvilket er grunden til at jeg nu kl 21.40 er ved at være klar til at gå i seng. Jeg skal lige ordne maden og så er der tid til at ligge og læse lidt.

Det er virkelig hårdt at leve i den virkelige verden lige pludselig når man er vant til mange læsedage og halve undervisningsdage!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar