Jeg ved det så udmærket. Er jeg sur på nogen er det at være ligeglad, det der gør aller mest ondt på dem.
Men brugt mod mig selv, mærker jeg hvor ondt det egentlig kan gøre. Selvom jeg ikke er sikker på, at det er det der sker, så gør det ondt. For fanden hvor gør det bare ondt at føle, at den man holder af er fløjtende ligeglad med en!
Fredag havde jeg en helt fantastisk aften med min søde fyr. Jeg kom hjem med den der følelse i maven, der bare fortæller at man er faldet godt og grundigt. Lørdag spiste jeg sammen med min veninde efter arbejde og skulle så finde ud af om jeg havde en aftale med min søde fyr igen. Det blev udsat flere gange og endte med at det ikke blev den dag, fordi han stadig var sammen med drengene. Han var åbenbart i dårligt humør og skrev meget nedladende og grimt, som han faktisk kun har gjort en gang før, hvor han var meget sur. Jeg lod derfor være med at svare for at stoppe diskussionen og slettede derefter hans nummer i protest (jeg skulle i hvert fald ikke være den der skrev først). Nu har jeg ikke snakkede med ham i 2 dage. Vi har ikke undværet hinanden i gud ved hvor lang tid og det piner mig ret meget at jeg ikke ved hvad der foregår.
På den ene side synes jeg det måske er bedste og tænker "det skulle jo stoppe på et tidspunkt". Vi kan jo ikke rende rundt sådan her for evigt og jeg ved jo godt, at jeg kommer i klemme og det kommer til at gøre ondt. På den anden side var jeg slet ikke forberedt på at det skulle være nu.
Jeg ser tiden an. Nu er der tid til at fokusere på mig selv. Få gang i træningen igen og få læst de bøger jeg har forsømt hele sommeren. Jeg har ikke været mig selv den sidste måned og det er måske på tide at komme tilbage til jorden igen.
Lige nu er projektet at få opdateret det musik jeg hører når jeg kører bil. Få lagt lidt musik på min iphone så jeg måske kan træne med den i stedet for ipod nogle gange.
Min veninde er startet i praktik og har meget arbejde ved siden af så fra nu af kommer jeg mest til at se hende på arbejdet uden tvivl, hvilket giver riiigtig meget fritid, som jeg lige skal lære at udfylde igen.
Livet er uforudsigeligt og mine somre går bare aldrig, som forventet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar