mandag den 5. august 2013

Weekend of joy!!

Jeg kunne seriøst ikke forestille mig en bedre weekend end den jeg lige har haft.

Torsdag kørte jeg direkte fra arbejde og sydpå. Var lige hurtigt forbi mine forældre for at tage et bad, komme af med lidt vasketøj og hente arbejdstøj. Derefter ud og spise med veninden, hvorefter vi  blev hentet af vores anden veninde og hendes bror :D Vi tilbragte hele aftenen sammen til en stor gratis koncert. Pisse hyggelig aften med kramper i maven, fordi vi grinede så meget. Vi kom møg sent hjem, men vågnede alligevel rigtig tidligt fredag.

Fredag stod på arbejde, hvorefter min søde fyr havde taget fri fra drengene og vi tog på stranden bare ham og mig. Helt fantastisk dag, hvor vi bare lå og snakkede og pjattede uden telefoner, der ringede hele tiden og hvad ved jeg. En fredelig dag sammen var lige det vi trængte til efter et par dage væk fra hinanden. Vi var på stranden til sent på aftenen, hvorefter vi tog ud og fik lidt mad og så tog vi på hotel og slappede af. Om aftenen var vi sammen med et par folk ude i byen.

Lørdag startede som altid med arbejde. Jeg var lige forbi min venindes arbejde og så ringede min søde fyr og spurgte om jeg ikke kom på stranden for der var han sammen med drengene og nogle af drengenes kærester. Rigtig hyggelig eftermiddag med masser af drengerøvshumor og slåskampe for sjov. Jeg var lige en tur forbi mine forældre for at spise, bade, hente tøj og dovne lidt på sofaen sammen med dem. Så var det afsted igen ud til min veninde og så i byen. Byen var ikke den vilde succes desværre, men drengene hang ud udenfor så vi var lidt sammen med dem.

Søndag gik med lidt arbejde og en masse dovning på sofaen hos min veninde, hvor jeg forresten har boet hele weekenden. Jeg tilbragte lige lidt hyggetid med min søde fyr inden jeg skulle spise mine forældre og så gik turen nordpå igen. Jeg er blevet forkølet så, da jeg kom hjem i går var jeg bare helt smadret og det samme var jeg i morges. Besluttede at jeg måtte blive hjemme så jeg kan blive rask med det samme. Magter ikke at være syg, men hellere nu hvor jeg er heroppe tænker jeg..

Således gik en helt fantastisk weekend. På turen herop fik jeg snakket med min veninde om min situation lige for tiden, men det er svært når jeg ikke ved hvad det er jeg laver. Det er der ikke nogen af os der gør. Lykkelige weekender får det til at virke som et eventyr, men inderst inde ved jeg godt det er skide uholdbart.

Senere skal jeg hygge lidt med min veninde, som jeg havde med op i går. Hun bor 5 min væk og er også heroppe i dag inden hun tager ned igen i morgen. Dejligt at have lidt alene tid med hende når vi ikke har fået set så meget til hinanden i løbet af sommeren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar