Næsten en måned uden nogen indlæg.
Ikke fordi jeg ikke har haft noget at snakke om, måske lidt for meget faktisk. Der er sket rigtig meget. Gode ting, kedelige ting, overraskende ting, ligegyldige ting, triste ting og masser hverdags ting.
Hverdags ting er dog et begreb, der har forandret sig en del for mit vedkommende. Min søde fyr sidder inde nu så al kontakt foregår over telefon indtil han kommer ud på orlov. Det kræver ikke så meget fantasi at sætte sig ind i, at et forhold ikke helt er det samme når det foregår gennem en telefon. Jeg savner ham rigtig meget og jeg glæder mig til han kommer ud. Indtil da må jeg bare komme igennem det ligesom så mange andre gør. Det er heldigvis ikke så længe han skal være der så det skal nok gå.
At have sin 'kæreste' buret inde giver en mærkelig slags frihed - hvis vi ikke begge var blevet ramt af åndsvag jalousi den første uge han var væk. Nu er det mere som at være single igen på den måde, at jeg ikke skal planlægge tidspunkter vi kan være sammen. Jeg har sindsygt meget fritid, fordi skolen har givet os 4 uger til at skrive en 8 siders opgave. I min gruppe er vi enige om det ikke kan tage mere end et par uger at blive færdige med sådan en opgave. Det fik mig og min veninde, som jeg er i studiegruppe med til at sidde og snakke om at komme lidt på ferie når nu vi har så meget tid vi ikke får brug for. Vi har fundet en mega lækker rejse, som er rigtig billig fordi vi rejser om 2 uger. Vi glæder os rigtig meget til at komme væk, ned til varmen og bare slappe af.
Nu vil jeg kaste mig ud i noget madlavning og så vil jeg gøre mit bedste for at holde jer opdateret lidt oftere fra nu af ;D
Jeg håber i alle har det godt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar