torsdag den 3. januar 2013

Året der gik

Det her er nok mest for min egen skyld, da bloggen ikke har eksisteret så længe og jeg desværre ikke er typen der tager billeder af alting (ehjs jeg ville så gerne være den slags menneske!!)

2012 har for de fleste været et godt år og langt de fleste kan se tilbage og sige "bare 2013 bliver lige så godt, som 2012". Hmm gid jeg kunne sige det samme. Mit år har ikke været dårligt, ikke rigtig godt, mest bare været..
2012 blev året hvor jeg mistede min bedste veninde, som har været som en søster for mig. Heldigvis blev 2012 også året hvor vi fandt sammen igen og vi er stort set lige så tætte, som det har været muligt siden vi holdt op med at se hinanden hver dag d.v.s. siden gymnasiet. Venskabet kom tilbage af den simple grund, at vi snakkede om det. Kommunikation er bare det vigtigste i alle forhold-teorien holde endnu :p
Det var dog også året hvor jeg sagde helt farvel til en anden nær veninde. Ingen dødsfald, selvom det måske lød sådan i et øjeblik, men det kunne hun lige så godt være på nuværende tidspunkt. Vi snakker ikke sammen mere og hun er for stædig til at sige at hun tog fejl så det kommer nok aldrig til at ske. - Jeg er afklaret.

Allerede i starten af året kom jeg godt i gang med træning. Jeg var stolt! Selv henover sommeren, hvor jeg ellers arbejdede en del fik jeg trænet regelmæssigt, men da vi kom tilbage til skolen og hverdagen blev det sværere at få tingene til hænge sammen :/ kiloene kom på - og nej jeg ved godt jeg ikke er tyk, men jeg er heller ikke blind og de der par kilo skal væk igen. Basta! Jeg vil dog ikke ligge skjul på, at jeg synes det er møg belastende at min krop reagerer på den måde når jeg endelig er begyndt at træne lidt seriøst, men jeg ved jo godt at det er fordi jeg skiftede til meget mindre træning lige pludselig.

Da vi gik ind i 2012 var jeg stadig sammen med min dejlige ekskæreste. Nok er han min eks, men han er stadig en meget nær ven og man kan jo ikke løbe fra, at få mennesker kender mig så godt, som han gør. Han har en meget stor plads i mit hjerte. Desværre mistede jeg ham fuldstændig for anden gang sommer i træk og vi havde et par uden nogen form for kontakt. Nu prøver vi lige så stille at snakke sammen og holde venskabet kørende uden nogen af os styrer mod et forhold.
Grunden til jeg mistede ham var både skøn og røv irriterende. Jeg fik endelig mulighed for at snakke med en fyr jeg har været betaget af lige siden jeg mødte ham første gang. Vi tilbragte nogle helt fantastiske dage sammen og jeg har sjældent følt mig teenage forelsket på den måde, men 2012 blev altså året hvor det skete. Alle høje tanker om ham passede. sindsygt! Men der gik ikke meget mere end et par dage før han skulle ud af landet i et halvt år - just my luck!
Life goes on og jeg lever jo stadig :D

Da jeg startede det her indlæg havde jeg en række punkter jeg gerne ville skrive om og mit sidste punkt er erfaring. Jeg har fået en del af det i løbet af det sidste år. Både i skolen og rent privat. Man tager uden tvivl mange ting med sig år efter år og jeg tror det er umuligt at komme i tanke om alt det man har været igennem når man lige skal.

Jeg glæder mig til 2013 det er faktisk alt, der er at sige.

Masser knus herfra !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar