Jeg er ikke helt enig med computeren i hvordan overspringshandling skal staves. Mest fordi den vidst ikke rigtig har styr på at ordet er det samme om det står i ental eller flertal. Hm.
Jeg sidder egentlig og kæmper med det sidste af min analyse til opgaven, som skal samles i morgen, men for 4. dag i træk er jeg bare uinspireret og det går virkelig langsomt. Der er så mange andre ting jeg hellere vil fx læse videre i Fifty shades, som jeg fik i julegave. Shit en fangende bog! Jeg læser man bøger og har ofte svært ved at lægge dem fra mig når jeg først er gået i gang, men den her bog er godt nok vild. Og dem af jer der har læst den ved at bogens indhold gør at man nogle gange rødmer en smule og faktisk helst vil læse bogen i enrum :D Jeg skal SÅ meget ud og have fat i de andre når jeg er færdig!
Nå men langt de fleste har jo et lille løfte til dem selv for det nye år (især i blogverdenen, hvilket får mig til at overveje om det er ren kliche). Jeg har i hvert fald tænkt mig at januar skal være en mere seriøs måned med læsning og træning og så starter praktikken i februar og der ved jeg allerede nu at mit liv bliver forandret i forhold til hverdags mønster og indhold, derfor har jeg kun planlagt januar :D Vi har besluttet at vi ikke skal tage i byen fordi vi gerne vil støtte vores veninde, som har rigtig lavt selvværd og derfor søger bekræftelse i byen, som hun så fortryder eller bliver såret af næste dag - ond cirkel ? Ja det tror jeg på..
Hvis jeg skal i byen i januar bliver det med klassen når den her opgave har hængt sig selv :D
I forhold til de der fremtidsønsker tror jeg også bare der er nogle helt generelle, som alle har uanset om de er italesat. Som pige vil man gerne finde en sød fyr, se venner noget mere, tage sig mere sammen med træning og i skolen og for mit vedkommende i hvert fald vil jeg rigtig gerne hvile mere i mig selv. Jeg er faktisk lidt træt af at man ønsker den der bekræftelse fra andre (og nej det slipper man vel aldrig helt fra, men jeg er altså klar til at slippe det lidt og fokusere mere indad)
Jeg kan jo ikke skrive for fyrenes forsæt, men jeg tænker at det langt hen af vejen er noget af det samme.
Så tilbage til opgaven!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar