Lady dressed in black

Dagen i dag gik primært med at deltage i en begravelse. En fra min studiegruppe mistede desværre sin far i sidste uge og vi var derfor to fra gruppen, der tog afsted for at give blomster og lige vise flaget for en større gruppe fra vores oprindelige klasse. Det var egentlig ikke meningen jeg skulle deltage, men den anden, som havde meldt sig og som også var tættest på vores klassekammerat synes måske det var lidt hårdt at skulle afsted så jeg meldte mig til at tage med.

Synes da også selv jeg klarede det ret godt. Det hårdeste det var bestemt at se vores veninde da hun gik ud af kirken. Det siger sig selv at hun var meget ked af det, men jeg synes ellers at det var en rigtig pæn ceremoni og kirken var næsten helt fyldt.

Bagefter var vi lige en tur på Vivaldi for at få lidt at drikke og få snakket lidt, hvilket var rigtig dejligt så man lige fik begravelsen lidt på afstand igen. Efter en lang køretur hjem og afhentning af min far i "børnehaven" var jeg helt smadret. Det er utroligt så hårdt det er psykisk at rumme andres sorg. Jeg kendte ikke manden så det er ikke min egen sorg, men trætheden var bestemt min egen og den er her stadig.

Jeg skal kamp tidligt op i morgen fordi vi skal holde surprise fødselsdags-morgenmads-ting for en af familiens venner. Godt jeg har ferie siger jeg bare :D


Nå jeg skal se om jeg kan holde mig vågen lidt længere og så er det ellers tid til at sooove.

Dog skal min slutkommentar helt sikkert hænge sammen med den følelse jeg fik af dagen i dag.

Pas godt på jeres nærmeste! Livet er skrøbeligt og vi ved aldrig hvad der sker i morgen. Desuden er det umuligt for os at vide præcis hvad der foregår i andre folks hoveder.
Don't blame yourself for the choices other people make