Det lykkedes endelig at få afleveret vores opgave i onsdags. Det har været et langt og hårdt forløb for mig og min gruppe og jeg troede aldrig vi skulle blive færdige. Vi har været ramt af uheldige imputs og hårdt hårdt pres, men sammen lykkedes det os at færdiggøre en rigtig god opgave. Nu venter eksamen på mandag og så er jeg sådan set færdiguddannet socialrådgiver.
Planen har for mit vedkommende altid været, at der stod et job klar når jeg afsluttede min bachelor. Som det ser ud lige nu er jeg glad for, at jeg ikke har et 37 timers job foran mig. Min krop har løbende sagt fra i løbet af opgaveskrivningen og jeg lider stadig lidt under det. Jeg sover ikke om natten, vågner med kvalme lige pludselig og er derfor generelt bare træt. Nu er det meningen jeg skal forberede mit oplæg til eksamen og få læst op på en masse ting, men min hjerne kører nærmest baglæns og jeg kan slet ikke koncentrere mig om noget. Det frustrerende og skræmmende og bestemt ikke sundt for for min eksamensskræk. Jeg er bange for at jeg ikke får åbnet et eneste bog inden det er tid til mit livs vigtigste eksamen
Jeg er træt og presset imponeret over hvor meget man kan rode når man har fået en større lejlighed :D Bare rolig det er ikke så slemt, som det lyder, men det sejler lidt når man vælter ind og ud af døren morgen og aften, fordi livet altid indeholder en masse planer.
Seriøst jeg er flyttet til en by, men en fantastisk gågade fyldt med udsalg og jeg har ikke været oppe og kigge en eneste gang - det er simpelthen ikke i orden! Jeg er måske ikke mega piget, men hallo nyt tøj? Ja tak! Man går rundt i en underlig opgaveboble og dagene går og verden flyver forbi. Alle andre fortsætter deres liv og det er ligesom når man ser en film og den karakter man føler står stille, mens alle andre løber rundt og lever livet eller klarer det kaos der foregår. Sådan er bacheloren for mig. Jeg står stille mens alt andet kører i højt tempo og jeg har glemt hvordan man lever et almindeligt liv.
Masser suk herfra. Heldigvis er eksamen rundt om hjørnet og hvis/når jeg består kan jeg vende tilbage til den virkelig verden igen og så har jeg en masse andet at fortælle jer.
Stay cool!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar